Organisations-elefanterne slås

Den nystiftede erhvervsorganisation Dansk Erhverv erklærede i går Dansk Industri "krig". En håndfuld mellemstore organisationer på arbejdsgiverside med blandt andre Dansk Handel & Service og HTS-i har (igen) slået sig sammen for at danne et modstykke til Dansk Industri – Danmarks absolut mest magtfulde erhvervsorganisation. DE bliver næststørste organisation på arbejdsgiverside med 20.000 medlemsvirksomheder fra 1.1 2007.

Dansk Industris dominans i organisationsverdenen har igennem hele DI’s 15-årige levetid været en kilde til irritation for samtlige af de øvrige arbejdsgiver- og brancheorganisationer. DI har mere end 50 procent af stemmerne i Dansk Arbejdsgiverforening, og det benyttede industriens folk sig af i halvfemserne ved at beslutte at nedskære den mere end 100-årige organisation i Vester Voldgade ned til mindre end det halve personale. I stedet oprustede DI på Rådhuspladsen, hvor en sværm af de dygtigste DA-folk i løbet af meget kort tid søgte over og fik nye udfordringer. DA blev kraftigt beskåret til fordel for DI så at sige.

DI er så langt den rigeste af alle organisationerne. Betydelige beløb er ophobet i de såkaldte ”kniv og gaffel” – foreninger som fx Industriens Arbejdsgiverforening i København (IAK). Foreningen har så mange penge, at DI har foræret nogle af dem til at bygge Tietgen-kollegiet på Amager – formentlig det lækreste og mest moderne kollegium nogensinde. Både Venstre og de Konservative får i øvrigt i forbindelse med valgkampe en ordentlig check fra både IAK og Provinsindustriens Arbejdsgiverforening, der er den anden pengetank. De to ”kniv og gaffel foreninger” er DI-medlemsforeninger, hvor aktivitetshøjdepunktet er de årlige generalforsamlinger. De er imidlertid hurtigt overstået, hvorefter medlemmerne går til bords... De politiske aktiviteter og det faglige arbejde foregår stort set alene i DI.

Helt centralt i Dansk Industri står den karismatiske adm. direktør Hans Skov Christensen, kaldet ”Den lange” på de indre linjer. Hans ekspansionsstrategi, der går ud på at "kapre" eller "invitere" større medlemmer til DI, har vist sig at være en kæmpesucces. Den kaldes også spøgefuldt i organisationsverdenen for ”AMH”-strategien eller Al-Magt-til-Hans-strategien. Store tidligere offentlige virksomheder som TDC, Postdanmark og SAS er ganske tunge medlemmer i organisationen, der dog også har autoværksteder på medlemslisten. For et par år siden gik slagterierne også over til DI, og organisationen slås nu benhårdt om medlemmer i bl.a.konsulentbranchen og servicebranchen med den nye organisation Dansk Erhverv. ”Krigen” har været i gang længe. Det nye er, at Dansk Erhverv med stiftelsen, nu ligefrem erklærer den.

Skov Christensen er fyldt 61 somre og må være i gang med at forberede et generationsskifte i DI. Den eneste umiddelbare kronprins er Skovs mangeårige højre hånd Kim Graugaard, der til trods for sit lidt søvnige ydre, er en uhyre skarp politisk taktiker. Det er også Graugaard, DI har sendt på banen for at kommentere på Dansk Erhverv, ”krigserklæring”. DE må siges at anvende en forbløffende hård og offensiv retorik, som det er svært at forestille sig at alle DE’s medlemmer, der primært er indenfor handel og servicesektoren, føler sig tiltrukket af.

I dagens udgave af Berlingske Business udstilles dramaet, så kan læseren dømme selv:

- DI er præget af industritankegangen, hvor medarbejderne står ved et samlebånd og industriparken er den vigtigste produktionsfaktor. Hos vores virksomheder og i vores organisation har vi der imod fokus på menneskene som enkeltindivider og på deres kompetenceudvikling, siger Dansk Erhvervs konstituerede formand Poul Erik Pedersen.

Det er piece-of-cake for den garvede og velbegavede Kim Graugaard at parere DE’s både oppustede, frelste og noget letbenede stil:

- Jeg kan konstatere, at Poul Erik Pedersen vil bruge festdagen, hvor man skyder den nye organisation i luften til at indlede en krig imod Dansk Industri. Jeg synes hellere, at Dansk Erhverv skulle fokusere på, hvad de kan gøre for deres egne medlemmer i stedet for at tale ned til vores og sige, at de står for noget fortidigt, siger Kim Graugaard.

Graugaard sætter trumf på:

- Hvis man tager vores medlemskreds og tillægger rederierhvervet og landbruget, så har man stort set redegjort for hele Danmarks valutaindtjening. Så hvis det kun var Dansk Erhvervs medlemmer, der udgjorde fremtiden, så ville det se skidt ud for dansk økonomi, siger Kim Graugaard.

Så elegant kan det gøres. Game, set and match DI.