En moderne liberal

I disse dage udkæmpes slaget om, hvilken retning Venstre politisk set skal gå. Skal partiet fastholde sit klassisk liberale udgangspunkt eller skal partiet ligne Socialdemokratiet mest muligt. Det er en barsk kamp, der set med Claus Hjort og Anders Foghs briller er en kamp på regeringens liv eller død. Vælgerne skal simpelthen hen ikke kunne kende forskel på Venstre og Socialdemokratiet. Det er derfor, at Dem Som Bestemmer (Hjort og Fogh) omfavner den offentlige sektor og – som det sker torsdag i Information – kalder den for forudsætningen for et liberalt samfund. Normalt ville liberale svare frihedsrettighederne og frie markeder, men i Hjorts optik – åbenbart – er det en stærk offentlig sektor. Claus Hjort siger i interviewet til Information:

"Den offentlige sektor er forudsætningen for, at vi kan få et godt liberalt samfund. En ordentlig børnepasning, en ordentlig folkeskole og et ordentligt sundhedssystem. Det giver familierne mulighed for at prioritere deres erhvervskarriere. At der er en modsætning mellem en stærk offentlig sektor og så liberalisme, det er fuldstændig forkert."

Engang for ikke så mange år siden ville en Claus Hjort, der forfægtede sådanne synspunkter blive opfattet som en håbløs socialdemokrat. I dag er han og statsministeren på konsekvent charmeoffensiv hos midtervælgere samt især kvinder og offentligt ansatte vælgergrupper. Skal Claus Hjort lovprise statens lyksaligheder for at blive ved magten, ja så gør han det. Hvad har han at tabe? Ingen forventer, at liberalt sindede vælgere pludselig på valgdagen bliver socialdemokrater. Men de kan selvfølgelig også blive hjemme på valgdagen eller stemme blankt. Denne blogger tror, at Claus Hjort undervurderer denne mulighed.

Der er også nogle liberale, blandt andet i Venstres folketingsgruppe, der vælger at blive og tage kampen. De betaler dog en hård pris. I gamle dage blev partifæller, der havde gjort noget, der ikke passede ind i den daværende partisekretær Claus Hjort Frederiksens kram, ”sat i køleskabet” for en tid. Dvs. politikere blev ikke inviteret til at tale ved partiets konferencer eller fik ikke lov til at være med i arbejdsgrupper og den slags. I folketingsgruppen sad Hjort dog ikke for alvor med. Her bestemte de folkevalgte trods alt. Det har desværre ændret sig siden Hjort blev beskæftigelsesminister og kom i folketinget.

Her på bloggen har vi før bemærket den store brutalitet samt fuldstændigt kolde og skånselsløse måde som Hjort arbejder på i forhold til sine partifæller. I Uffes tid hed det, at ”du må godt være uenig” eller ”der var højt til loftet”. Det var ikke bare tomme begreber, der var faktisk plads til debat i det liberale parti. Ikke dermed sagt at nogen nogensinde i Venstre har beskyldt Claus Hjort for at respektere disse friheder i partiet. Problemet er, at efter at Claus Hjort og Anders Fogh har overtaget magten i partiet, er der ingen tilbage – der med autoritet - kan sige ordentligt fra. Eneste undtagelse er måske Christian Mejdahl. Mange i folketingsgruppen vogter over deres ordførerskaber og politiske fremtidsmuligheder med ministredrømme tør de ikke sætte på spil ved at gå planken ud sammen med trekløveret ”The Usual Suspects” (Pind, Christensen og Mikkelsen) som belejligt for Hjort systematisk får skylden for enhver intern opposition i gruppen. Der findes dog ganske flere end blot de tre. Også de viser mod og siger fra, om end, at det sker i dølgsmål.

Torsdag nåede Claus Hjorts forfølgelsesvanvid nye højder. Skræmt af den spirende modstand mange steder i Venstre slap Fogh ”Bulldoggen” løs på trekløveret i Information på en måde, som er meget sigende for, hvor lidt Claus Hjort egentlig agter debatkultur, fri udveksling af synspunkter i folketingsgruppen – ja alt det som, Venstre var kendt for under Uffe Ellemann-Jensen og andre Venstre-ledere. I dag gælder der som bekendt kun kæft, trit og retning i gruppen. Claus Hjort siger:

"Det ærgrer mig, at Søren Pind, Leif Mikkelsen og Peter Christensen fremstiller vores store sejre siden 2001 som en fiasko. De skærer så at sige vores succes fra og udlægger alt det dårlige. Det bebrejder jeg dem. Det er set ud fra en liberal synsvinkel det skadelige i det, de tre foretager sig," siger Claus Hjort, der betegner kritikken som et stort "fupnummer".

Dvs. Hjort bebrejder de tre for at have en helt anden opfattelse af situationen end ham selv. De er - efter hans mening - bevidst illoyale og kyniske. Det strejfer ham ikke engang, at de faktisk simpelthen bare er uenige med ham, fordi de efter alt dømme vurderer regeringens resultater ud fra deres liberale synsvinkel. Hjort siger jo selv, at det er ham, der har flyttet sig. De er så et par stykker, der har valgt at fastholde Venstres liberale udgangspunkt. Hvorfor kan han ikke bare acceptere det? Det er ret tydeligt, at Hjort er ramt af politikeres mest almindelige erhvervssygdom: paranoia.

"Søren Pind, Leif Mikkelsen og Peter Christensen prøver jo at fremstille det som om, at ledelsen er ude af trit med virkeligheden. Det er det første fupnummer. Nogle Venstrefolk siger, at statsministeren isolerer sig. Nogle Venstrefolk siger, at statsministeren ikke deler deres politiske opfattelse. Det er så banalt, at det gør ondt. Når man er i mindretal, og man ikke kan få tilslutning, så påstår man, at alle andre har misforstået det hele. Sådan er det jo, men landsmødet vil vise, at der er utrolig bred tilslutning til regeringens linje," siger Claus Hjort.

Til det er der at sige, at Claus Hjort jo kan læse ugebrevet A4 hvor en Epinion-måling fra i mandags, der viste at to ud af tre Venstrevælgere vender tommelfingeren nedad mht. Claus Hjorts omklamring af velfærdsstaten. Venstres vælgere sendte ellers et klart signal til Hjort og Fogh om, at velfærdspolitikken a la Socialdemokratiet burde droppes, og i stedet skal partiet satse mere på skattelettelser og traditionelle liberale mærkesager. Som en V-kilde sagde til Ekstra Bladet tirsdag:

- Jamen det siger jo sig selv, at vores vælgere er utilfredse med, at vi fører socialdemokratisk politik.

Information skriver videre:

Beskæftigelsesministeren afviser, at hans kritik af de centrale V-folk - herunder finansordføreren og kommunalordføreren - er skadelig for debatklimaet i partiet.

Flittige læsere af Ekstra Bladet og enhver anden med bare lidt kendskab til Venstres folketingsgruppe ved, at Claus Hjorts fremstilling intet har med virkeligheden at gøre. Debatklimaet er på nulpunktet. Kun ros af statsministeren er velkommen. Kritik af ledelsen undertrykkes systematisk. Det nævnte trekløver bliver jo slagtet, intimideret og hængt ud Claus Hjort, hver gang lejligheden byder sig. Det kunne alle jo se, dengang de måtte trække deres forslag til principprogrammet. Men forfølgelsen vil forsætte til skræk og advarsel for alle dem, der bare tænker på at undsige Hjort og Foghs kurs. Står det til Claus ”Clausescu” Hjort blev de alle tre smidt ud af Venstre i morgen og meget tyder på, at processen henimod dette, så småt er sat i gang. Spørgsmålet er formentlig bare, om folketingsgruppen og partiets hovedbestyrelse vil være med til Clausescus udrensningsaktion. Det vil ikke se så pænt ud i starten, men på den lange bane vil en udrensning blot understrege alvoren i partiets ryk ind mod midten.

"Selvfølgelig er der forskellige opfattelser af, hvad liberal politik er, men på weekendens landsmøde vil det vise sig, at Pind, Mikkelsen og Christensen er i stort mindretal. Men man må lade dem, at de er energiske. Det, der står fast, det er den linje, som Anders Fogh står for. Længere er den ikke," fastslår Claus Hjort i Information.

Jeg gør mig ingen illusioner, for selvfølgelig har Claus Hjort sit flertal blandt de fremmødte V-medlemmer på plads. Andet vil ligne ham dårligt, men han vil være meget nervøs frem til den allersidste afstemning. Jeg gætter på, at statsministeren evt. har truet nøglepersoner blandt organisationsfolkene med at gå af som partiformand, som han tidligere har gjort det et stort antal gange i folketingsgruppen for at få opbakning til sin politik. Foghs mest anvendte frase lyder: ”Det bliver ikke med mig som formand, at ” Underforstået ret ind eller jeg skrider. Tænk hvis der var et flertal, der en dag tog manden på ordet. Oveni har Claus ”Clausescu” Hjort fået organiseret debatten på landsmødet sådan, at man på to timer lægger Uffes liberale Venstre i graven, og indfører socialdemokratisme i stedet. ”Debat” og afstemning må kun tage de planlagte to timer. Processen er formentlig både liberal og demokratisk, men kun en smule mere end i de østeuropæiske kommunistpartier fra før murens fald. Kommunisterne lagde trods alt også lange klapsalver ind under kongresserne. Dem bliver Claus Hjort og Anders Fogh formentlig sparet for dennegang. Der er nemlig intet, der tyder på, at det er begejstrede partigræsrødder, der vil stemme denne ændring af partiets politik hjem.

Så hvad er Claus Hjort - udgaven af "den moderne liberale? Jo, det er en, der glad for en både stor og stærk offentlig sektor, og som samtidig slår hårdt ned på alle de øvrige liberale, der er i opposition til det synspunkt.