Et fravær af liberale mærkesager

Det var Dansk Folkepartis mærkesager, der blev tilgodeset ved dette års finanslov. Det kan derfor ikke undre, når Pia Kjærsgaard ifølge Berlingske erklærer sig for ”tindrende tilfreds”. Det har hun også al mulig grund til. For DF har fået det som de ville over hele linien. Oveni får DF æren for at syge og gamle har fået et løft. Det er formentlig de færreste danskere, som er imod netop disse forbedringer.

DF’s chefforhandler Kristian Thulesen Dahl er i realiteten blandt Christiansborgs mest magtfulde personer. ”Tulle”, som han kaldes, har endnu engang spillet kortene fornuftigt sådan, at DF fremstår som et absolut indflydelsesrigt parti med hjertet på rette sted for de svageste i samfundet. Det er DF, der sørger for at få skillingerne ud af Venstres pengepugere.

Thulesen Dahls omsorg omfatter også en anden svag gruppe i samfundet nemlig sodavandsfabrikanterne, som nu slipper med 30 øre mindre i afgift pr. liter sodavand, der ryger over disken. DF får på den måde samtidig også gjort noget ved grænsehandlen eller sagt på en anden måde: ødelagt mange indvandrerkioskers geschæft med at sælge billige polske colaer over disken. Det er en nærliggende tanke, at denne sidste fortolkning af ”grænsehandelsargumentet” ikke ligefrem falder på klippegrund hos mange DF’ere.

Der er bestemt også lavet forlig til venstre, hvor der er lavet aftaler især med de radikale, hvor der afsat massive midler af til investeringer til forskning, trafik, politi og miljø. Men dette års finanslov er efter mange avisers mening en historisk gavebod. Pengene fosser ud af statskassen, så at sige. Thor må være stolt.

Men hvor var det liberale i finansloven? Hvor var de ideologiske mærkesager? Forleden dag kom Venstres kronisk søvnige gruppeformand Svend Erik Hovmand til at indrømme til Ekstra Bladet, at skatteloftet faktisk var blevet brudt ude i nogle kommuner. Hvis det er synspunktet hos den tidligere skatteminister, hvordan skal Venstre så kunne overbevise vælgerne om at skattestoppet består? Men det er måske heller ikke meningen?
Som liberal må man dog notere, at sodavandsafgiften faktisk er et skridt i liberal retning, men hvor ellers? Hvorfor var der ikke noget guf i finansloven til Venstres kernevælgere? Er det en af Thor Petersens hemmeligheder han gemmer inde i rentekammeret? God knows.

Meget tyder ellers på, at netop liberale mærkesager for tiden er lidt på vej tilbage i Venstre, men der kommer samtidigt mange forskellige udmeldinger. Fx er flere Venstre-MF’ere i disse dage af den opfattelse, at de nu skal i gang med de liberale ideologiske projekter, som gennem lang tid har samlet støv i skufferne. Måske tillader Claus Hjort, at Venstre-MF’erne må mene noget igen - også på velfærdsområdet. Nogle forstår ikke, hvad kontrolfreaken i Prins Jørgens Gaard egentlig har gang i. Måske kom svaret i dag.

”Far”, som Fogh også kaldes, har nemlig i går ringet til journalist Thomas Larsen på Berlingske Tidende for - som så mange gange før - at fortælle ham, hvad han skal skrive i sin ”analyseklumme” onsdag. (Thomas Larsen har i en del år fx også levet af at skrive ret så kedelige bøger, som politikere har indtalt på bånd for ham. Bøgerne har rædsomme titler som fx ” Fogh – I godtvejr og storm”)
Men nu har ”Far” sagt til Thomas, at han er i gang med at lave en kvalitetsreform af den offentlige sektor. Fx er embedsmændene i gang med forberedelser, og der skal laves debatoplæg og siden tager ”far” på roadshow, hvor han vil holde ”stormøder” rundt om i landet for at få inspiration og idéer, der kan effektivisere den offentlige sektor. I klummen står:


Når det gælder den kommende kvalitetsreform, vil regeringen også skulle investere – og det er man klar til – men grundlæggende vil Fogh overbevise danskerne om, at vejen til en bedre offentlige sektor ikke kun går gennem flere penge, men nok så meget handler om at få mere kvalitet for pengene. Han vil henvise til, at i en situation med mangel på arbejdskraft kan den offentlige sektor ikke blot udvides, da det vil dræne den private sektor.

Hvis der er hold i meldingerne, at regeringen ikke bare vil øge de offentlige udgifter, men vil lægge kursen om. Så er det godt nyt, men det er formentlig ikke det, der er tilfældet. I klummen står der nemlig videre:

Fogh ved, at det bliver svært at vinde den dagsorden. Alle målinger viser, at regeringen har tabt første del af velfærdskampen, og mere sofistikerede målinger dokumenterer, at vælgerne anser Thorning for at være den stærkeste garant for velfærden. Men hvis Fogh skal vinde næste slag om velfærdspolitikken og samtidig løse en stor, reel udfordring, er han tvunget til at følge det spor, han nu har lagt.

At forbedre velfærden uden at bruge flere penge er en kæmpeopgave. Hvis det mislykkes, må Fogh bruge flere skattekroner til at finansiere det øgede offentlige forbrug - og dermed også begrænse det private forbrug.

Gad vide om skattestoppet – regeringens ideologiske figenblad - holder meget længere end sin fem års fødselsdag om to uger?