onsdag, januar 31, 2007

Karen J til Favrskov, Østjylland

Opdateret kl. 10.35

TV2-Nyhederne oplyste onsdag aften, at Karen Jespersen torsdag bliver opstillet for Venstre i den ØSTJYSKE Favrskov-kreds. Det er en ganske pæn stor kreds. Det bliver offentliggjort torsdag på et pressemøde kl. 12.

Berlingske kan fortælle torsdag, at østjyderne har arbejdet siden jul på at få den tidligere VS'er opstillet. Både Løkke, Claus Hjort og Haarder er ude og skamrose og prale af regeringspartiets erobring. I store træk lykkes det at få medierne til at æde idéen med Karin Jespersen som ny på regeringsholdet. Vi er meget pragmatiske i Danmark. Hvis Frank Aaan fik en liberal åbenbaring i morgen og kunne trække ni mandater - ja så var han uden tvivl mere end velkommen hos Venstre i Nordjylland.

A' sæjer wælbekomme! (på østjysk)

Jyllandsposten skriver torsdag:

"... Venstre (har) længe været på udkig efter en markant, kvindelig profil med gennemslagskraft i den nye østjyske storkreds med over en halv million attraktive vælgere. Her skal Karen Jespersen kæmpe mod gamle partifæller og ministerkolleger som Svend Auken i Århus og Henrik Dam Kristensen i Horsens.

Socialdemokratiets partisekretær og folketingskandidat, Henrik Dam Kristensen, har svært ved at se Karen Jespersen som Venstrekvinde:

- Det vil jeg se, før jeg tror det. Jeg har kendt Karen i mange år også privat og jeg synes, hun er en varm kone og en god kollega. Jeg har haft mange samtaler med Karen, og liberal er hun ikke, siger Henrik Dam Kristensen.


I dag torsdag fremstår Dam som groggy på TV2 News. Tænk engang. Man har kæmpet på barrikaderne og stået skulder ved skulder i mere end 20 år, og så løber kammeraten over til "de blå". Man forstår, at S-partisekretæren er rystet. Tjah. "Politik er dejligt", som Ninn-Hansen sagde.

---

Som socialdemokrat har Henrik Dam blik for sagen. Omvendt kan man sige, at hverken Fogh eller Claus Hjort er liberale, så på den måde, gør det næppe nogen forskel at Karen Jespersen stiller op for Venstre.

---

Anders Krab TV2 siger til TV2 NEWS, at Karen J. selv har valgt Århus-området at stille op i. Oprindeligt var hun ellers ikke meget for at stille op imod Svend Auken. Auken-Jespersen bliver den helt store duel i Østjyske Storkreds. Det bliver "kampen i kampen". Et rigtigt drama. Den gamle campaigner Svend Auken vil uden tvivl elske den situation.

Karen til Jylland

Spekulationerne om Karen Jespersens fremtid i Venstre - Danmarks såkaldt liberale Parti - engang kendt som ”Bondevennerne” - kører på højtryk. Intet er formentlig afgjort, men indtil videre melder den ledige Guldborgssund-kreds – Svend Erik Hovmands tidligere domæne - hus forbi. ”Hun passer ikke lige til Falster”, siger kredsformanden. Tjah. Det kan der nok være noget om.

Hva’ mæ’ Kjøwenhavn, så? Karen Jespersen vil kunne gøre livet surt for Marion Pedersen, Ulrik Kragh og Rikke Hvilshøj. Søren Pind bør kunne være sikker på én af de fire pladser i Københavns Storkreds, der omfatter Københavns, Frederiksbergs, Tårnbys og Dragørs kommuner.

Næh. Meldingerne på vandrørne går mere i retning af Jylland. Venstre har ingen kvindelige stemmeslugere af betydning i den befolkningsmæssigt tunge Østjyllands storkreds. Det vil være oplagt at opstille hende dér. Men også Nordjylland er en mulighed. Berlingske Tidende skriver, at Karen Jespersen er i spil til at overtage folketingets formand Christian Mejdahls - Indre Missions alibi for at stemme på Venstre - plads. Tænk, en gammel VS'er i stedet for den dybt kristne nordvestjyde.
Men der står jo også skrevet, at der er større glæde i himmerig ved én omvendt synder frem for 100 retfærdige!

Der er enighed på aviserne og i Christiansborg-miljøet om, at Karen Jespersen tager sig betalt med en ministerpost. De fleste peger på socialministerposten. Henrik Qvortrup siger det klarest ved i dag i Berlingske at stille det frække retoriske spørgsmål: Hvem tror I, at danskerne helst vil have på den post: Karen Jespersen eller Eva Kjer Hansen? Sover Dolly Parton på maven? Svaret giver i begge tilfælde sig selv.

Imod kunne dog tale, at Karen Jespersen nu satser sit på mange måder glimrende eftermæle. Hvorfor sætte det over styr? Hvorfor ikke kaste sig over et nyt ressort? Integrationsområdet fx. Rikke Hvilshøj topper ikke ligefrem popularitetsmålingerne, og integration er jo netop et område, hvor Karen Jespersen (og hendes mand) mener, at de har noget at bidrage med. Så hvorfor ikke give dem ansvaret for integrationen, når de nu er så meget klogere end alle andre?

Og så bringer Jarls Blog en lille velment advarsel til Anders Fogh og hans tro væbner – rotweileren, blodhunden, bulldoggen Claus Hjort Frederiksen. Friheden må gælde for Loke såvel som Thor. Derfor: Hvis Karen Jespersen undervejs pipper op om alt muligt, der på en eller anden måde er i modstrid med regeringstoppens fastlagte strategi og politik, så må alle forvente, at hun bliver slagtet ligeså nidkært som alle de øvrige – nuværende – venstrefolk er blevet det. Er Fogh og Hjort parat til det eller får hun specialbehandling?
For som socialdemokraten Kristian Madsen påpegede på sin blog: Karen Jespersen opererer – i modsætning til Fogh - ikke med drejebøger. Med andre ord. Hvor længe vil de evt. hvedebrødsdage mellem Venstre-toppen og Karen Jespersen vare? Hvis jeg var Christiansborgjournalist, så ville jeg slikke mig om munden blot ved tanken om de trakasserier mellem Karen J og Fogh/Hjort, der kan eller vil komme.

tirsdag, januar 30, 2007

Hvad er din pris, Karen?

Opdateret 31.1.07 kl 08.23
Karen Jespersen bliver folketingskandidat for Venstre i en sikker kreds i Jylland, skriver Ekstra Bladet onsdag. Statsministeren sagde tirsdag på sit pressemøde, at hun er velkommen i partiet. Lige siden Jespersen meldte sig ud af Socialdemokratiet, har spekulationerne ellers især gået på, hvornår hun ville melde sig ind i Dansk Folkeparti, da netop dette parti har kombineret socialdemokratiske velfærdsholdninger med en stram kurs overfor udlændinge. Grundholdninger, der er som skabt for Karen Jespersen.

Hvorfor vil Karen Jespersen, der er fyldt 60, i folketinget igen? Hvad får hun ud af det? Var det ikke bedre at være klummeskribent og selvudråbt orakel om dansk udlændingepolitik? Hvad bliver hendes pris for Venstremedlemskabet? Integrationsministerposten? Det forhandles der stadig, mener Ekstra Bladet, som desuden kan fortælle, at det er Lars Løkke Rasmussen, der har formidlet kontakten mellem partiets top og den fhv. socialdemokrat, nu snart liberale politiker...

Jeg forstår statsministerens motiver. Med Karen Jespersen i ryggen bliver det endnu nemmere at vinde næste folketingsvalg. Den tidligere socialdemokratiske socialminister har appel langt ind i Socialdemokratiet og vil også kunne holde på de vælgere, der sidste gang stemte på Venstre og Dansk Folkeparti. I følge Ritzau sagde Fogh tirsdag på sit pressemøde:

”Karen Jespersen er bestemt velkommen. Hun har givet udtryk for nogle overvejelser, som jeg selv har stået for i flere år. Blandt andet den vægt, hun lægger på sammenhængskraften i samfundet. Så jeg ser klart nogle parallelle holdninger. Men jeg synes, at hun skal have lov til at foretage sine overvejelser selv.”


På dansk: Han er enig med hende i, at der eksisterer en islamisk trussel mod Danmark og vores værdier. Talen om ”sammenhængskraften” handler om, at etniske danskere i stigende grad ikke vil finde sig i at betale til en velfærdsstat, hvis ikke de samtidig ser, at der bliver stillet krav til de især de muslimske danskere.

Også jeg er tilhænger af en stram udlændingelov, og at alt skal gøres for at få integreret indvandrere m.v. Men som liberal er jeg også kritisk overfor velfærdsstaten. Jeg ønsker mindre stat og mere privat og frem for alt: lavere skatter. Ingen af delene er blomster, der nogensinde har vokset i Karen Jespersens have. Hun har siden sine tidligste år i VS - og siden i Socialdemokratiet - haft det ideologiske udgangspunkt, at staten skal løse alle problemer, og at politikerne altid kan plukke ”de rige” for at skaffe midlerne.

Nu mener Anders Fogh Rasmussen , at han og Karen Jespersen har noget til fælles. Det har de utvivlsomt. Men hvorfor skal han tage Danmarks liberale parti som gidsel for at fremme holdninger, der aldrig har været Venstres? Man kan kalde Foghs frierier til Karen Jespersen for pragmatiske. Eller kyniske. Hvad bliver dog det næste, som han og Claus Hjort sælger ud af for at få en periode mere som statsminister? Ja, deres bedstemødre lever næppe længere, så det er så ikke en mulighed.

Men de ku' jo lige inden læse, hvad socialdemokraten Kristian Madsen skriver om sagen. De har jo erfaringer med Madam Jespersen.

mandag, januar 29, 2007

Helle on the trail

Hvad laver Helle Thorning-Schmidt, mens ”Kaj Holger” a.k.a Anders Fogh Rasmussen styrer Danmark? Hun er ude og møde vælgere. She’s on the campaigntrail, som de siger overthere. BT har i dag en reportage, der fint viser, hvordan S-lederen bruger sin tid. Som gammel kampagnerotte, må jeg løfte på hatten og vise min respekt til Thorning og hendes kampagnehold. De gør det helt rette. Helle T møder vælgere på gymnasier, arbejdspladser m.v. Hun ses i situationer, hvor S’s leder tager kegler på sin sympatiske fremtoning. Det er mennesket Helle T, der vinder sjæle for Socialdemokraterne og fremstår i vinder-situationer plus at hun selv får daglige succesoplevelser. Venlighed, smil og glade ansigter giver selvtillid, og det er et uundværligt brændstof for enhver sand campaigner. Og campaigning, det er lige, hvad Thorning gør nu. Møder vælgerne, hvor DE er. Lytter til DEM. Hører om DERES problemer. Derved fremstiller socialdemokraterne også et billede af en Thorning, der møder folk. Får trykket deres hænder så at sige – ”press the flesh” – som det hedder på kampagneamerikansk – mens Fogh sidder på sit kontor inde i Prins Jørgens Gård langt væk fra almindelige menneskers problemer og virkelighed… Det er nu næppe en fælde, som Fogh går i på langt sigt.

Undervejs rundt for at "møde folket" samler S-lederen råstyrke og erfaring sammen, til når det rigtig går løs i valgkampen. Hvis Thorning i stedet havde muret sig inde på Christiansborg, ville hun være blevet fedtet ind i al det daglige fnidder-fnadder, der foregår der. De daglige politiske markeringer har hun jo ordførerne til at ordne, og telefonen er opfundet, hvis et eller andet kræver hendes tilstedeværelse på Slotsholmen.

Man må komplimentere spindoktor Lars Kaspersen og resten af S-strategerne for at udnytte Helle Ts fordele maksimalt og for at skjule manglerne bedst muligt.

Henrik Qvortrup har igen i dag i Berlingske en rigtig analyse af Helle Thornings svagheder. Han og mange har ret i, at Fogh stadigvæk er storfavorit til at vinde næste valg. Men en anden vigtig pointe, som Qvortrup også understreger i klummen "Spin-off" er, at Helle Thorning er gået fra at være én, man regnede med, snart selv kastede håndklædet i ringen til en trussel, som Fogh selv tager alvorligt:

Selv Anders Fogh har tænkt tanken og vurderet den som realistisk. Ellers havde han næppe skruet sig så højt op retorisk, da han for et par uger siden erklærede det omsonst at mødes med en Helle Thorning uden tilhørende politik.
Ideen var selvfølgelig at sætte Socialdemokraterne under pres og bringe sig selv tilbage i offensiven. Men udførelsen var næppe så heldig. For mon de kvindelige vælgere, som Fogh så gerne vil appellere til, brød sig om den far-agtige, oppe-fra-og-ned-agtige form? Uanset hvad: Statsministeren fik afsløret sig selv som én, der nu for alvor frygter Thorning.
Hvad han så nok også gør. Han er klar over, at såvel Thornings køn som hendes uerfarenhed paradoksalt vil låse ham. Forstået på den måde, at han simpelthen vil kunne tillade sig mindre i de afgørende dueller. Problemet for Fogh er, at vælgerne nemt vil opfatte ham som upassende patroniserende i forhold til Thorning – også selv om han blot udkæmper en reel, politisk fight. Under valgkampen vil Fogh ikke kunne udnytte sin politiske styrke for fuld skrue, og retorisk vil Thorning faktisk kunne tillade sig en hel del mere end ham.


Før folk kaster op over, at jeg kanoniserer Helle Thorning-Schmidt her på bloggen, så lad mig lige endnu engang slå fast, at jeg ikke deler hendes politiske udgangspunkt. Alle dem af os, der stadig tør kalde sig liberale bør dog være glade for, at en socialdemokratisk leder for første gang i nyere tid har taget skattestoppet til sig. Det gør, at vi ikke har så meget at miste på valgdagen, ved at vælge sofaen frem for Anders Fogh, som har kastet vrag på liberalismen og nu åbenbart bare vil fylde taburetten ud længst mulig sammen med Claus Hjort.

søndag, januar 28, 2007

Søndag med ”Forbrydelsen”

Jeg elsker at sætte mig til rette søndag aften og se DR’s nye TV-krimiserie Forbrydelsen”. Sofie Gråbøl lægger endnu en dimension til sit store skuespiltalent som den eftertænksomme og intuitive opklarer. For ”political junkies”, ligesom jeg selv, er det ekstra spændende at dele af scenariet udspiller sig under en københavnsk kommunalvalgkamp. Især når man, som jeg har deltaget aktivt i et par stykker af slagsen i Søren Pinds valgkampagner i ’97 og ’01. I det første afsnit fornemmede jeg dog et par unøjagtigheder i beskrivelsen af det politiske miljø på rådhuset. Fx at der blev spillet klassisk musik under et fundraisingarrangement. Det er heller ikke specielt lige på kornet, at den ene overborgmesterkandidat Bremer (Jens Kramer Mikkelsen?) beder et andet partis kandidat om at lade være med at stille op, men vente fire år (?). Sådan fungerer det jo ikke. Et parti kan jo ikke undgå at stille med en spidskandidat. Så her demonstrerer seriens forfattere simpelthen manglende viden om politik.

Til gengæld har forfatterne kommet meget tæt på virkeligheden ved at beskrive, hvor hårdt og brutalt det politiske miljø kan være. I dag i Politiken fortæller Søren Pind frejdigt om, hvad han blev udsat for af en spindoktor. På Pinds hjemmeside kan man læse hele historien. Her er et uddrag:

”Jeg har haft Søren Sveistrup og Co.(Tv-seriens forfattere) på besøg. Og fortalte dem blandt andet om den værste skarnsstreg, jeg var udsat for i min tid som borgmester:

Kramers daværende spindoktor Carsten Mai-Jørgensen henvendte sig i sin tid både til Jyllands-Posten og Berlingske Tidende med en historie om, at jeg benyttede mig af prostituerede. Det kunne være slemt nok. Men hvad værre var: Jeg havde, påstod spindoktoren, brugt mit kommunale (guld)kreditkort til at betale for ydelserne...

Stor opstandelse. Jeg blev ringet op af Berlingske, der spurgte om det kunne have sin rigtighed, hvilket jeg naturligvis kunne afvise. Det var imidlertid ikke nok for Jyllands-Posten. Avisen bad om aktindsigt i samtlige mine bilag. Hvor det værste man fandt, var 3 cohiba-cigarer. Det var nu også temmelig dumt, men her mange år senere kan jeg smile ad det...

Avisen gik lige i spindoktorens fælde. Han vidste jo udmærket, der ikke var noget at komme efter. Men kunne han få en avis til at kigge bilagene igennem, kunne de jo - efter at have brugt tid og kræfter på det - ikke så godt lade være med at skrive en historie om fråds og misbrug.

Efter svære overvejelser lod Jyllands-Posten på chefredaktørens beslutning historien ligge. Men selvfølgeligt følte jeg mig ilde til mode”.


Det bliver spændende at se, hvad forfatterne bag "Forbrydelsen" får ud af forlægget fra den virkelige verden.

Den nævnte Carsten Mai kom senere over til finansminister Thor Pedersen, hvor han var spindoktor frem til sidste folketingsvalg. I dag er han kommunikationsrådgiver i det private erhvervsliv.

torsdag, januar 25, 2007

Berlusconisering

Må man som statsminister tage til genmæle overfor et tv-program, der kritiserer den førte politik? Må en politiker kritisere et medie, når den forsvarer samme tv-program, hvor der efterfølgende kan stilles betydelige spørgsmålstegn ved kildernes troværdighed eller værdien af deres udsagn? Ja selvfølgelig må enhver politiker det. Ytringsfriheden gælder os alle. Derfor er det fuldstændig latterligt, at oppositionen råber op om ”berlusconisering”, når Anders Fogh kritiserer Danmarks Radio og særligt TV-programmet ”Den Hemmelige Krig” af Christoffer Guldbrandsen. Hvad forestiller oppositionen og såkaldte medieeksperter sig? At regeringen skulle undlade at forsvare sig? Det er jo absurd. Heldigvis har vi et pressenævn, der kan tage sig af den slags sager.

”Berlusconisering” er efter min mening et venstrefløjsudtryk opfundet til lejligheden. Hvis man kan tale om ”berlusconisering” i Danmark – defineret som en tendens, hvor medierne mere eller mindre kontrolleres af den ene politiske fløj - så viste fænomenet sig klarest i de elektroniske medier i monopoltiden i 1970’erne og 1980’erne. Da havde Danmarks Radio en tydelig politisk slagside med overvejende venstreorienterede journalister som medarbejdere, og derfor tog samfundsdebatten altid sit udgangspunkt i anti-amerikanisme, velfærdsstatens lyksaligheder og at stærk regulering og/eller brandbeskatning af borgerne var løsningen på alle større samfundsproblemer.

Ikke desto mindre hører jeg til dem, som synes, at især den borgerlige presse er alt for venlig ved Anders Fogh. Foghs bedrag overfor borgerlige kernevælgere er efter min mening meget underprioriteret i dækningen. Kun takket være CEPOS, dagbladet Børsen og enkelte journalister på Berlingske Tidende bliver Fogh ind imellem revet i næsen for hans stedmoderlige behandling af Venstres oprindelige politiske platform: At gøre noget ved de borgerlige mærkesager som lavere skat, mindre bureaukrati og sikre den personlige frihed. Det politiske program som Fogh har forladt, fordi han hellere vil gennemføre socialdemokraternes politik.

onsdag, januar 24, 2007

Thorning skal søge konfrontation med Fogh

Helle Thorning-Schmidt har en klar interesse i at skabe konfrontationer med Anders Fogh Rasmussen. For uanset om statsministeren kommenterer eller undlader at kommentere Thornings kritik af ham, så aktiverer TV-billeder med hans reaktion negative følelser hos kvinder. Det skubber dem over den politiske midte og i armene på socialdemokraterne eller de radikale.

Når statsministeren afviser at møde Helle Thorning-Schmidt i duel og nedladende siger, at S-lederen ”ikke har noget projekt”, så er det – naturligvis ubevidst - nærmest hele kvindekønnet, han nedgør. Fogh fremstår som ”manden”, der irettesætter og belærer ”kvinden”, Helle Thorning. Især må det provokere, når kvinden, der belæres er veluddannet og intelligent med en moderne og sympatisk fremtoning.

Situationer som denne får kvinder til at fravælge Fogh, og det bliver et problem for ham, hvis valgkampen bliver lige så tæt som ved folketingsvalgene 2001 og 2005.

Nu kunne man(d) indvende, at det mest er ”emanciperede venstreorienterede kvinder i Hovedstaden”, der går mest op i disse ting. De kvinder er alligevel helt ude for Foghs' rækkevidde og i øvrigt stemte de heller ikke på Venstre ved de sidste to valg. Min tese er, at Foghs kommunikation over for Helle Thorning-Schmidt ikke desto mindre også påvirker en anden og for ham langt mere interessant vælgergruppe, nemlig hele midtergruppen af kvinder, som til daglig er ligeglade med politik, men som alligevel har en selvopfattelse, der minder om gruppen af ”emanciperede mv.”. Flertallet af midtergruppen stemte faktisk på VKO ved de seneste valg, og det er netop den vælgergruppe, som ifølge alle undersøgelser afgjorde de to seneste valg.

I slutspurten af 2001-valget bad Venstre partiets medlemmer at sende nogle postkort til usikre vælgere i familie og vennekredsen. Et af postkortene havde en glimrende tegning af Erik Werner, der viste Poul Nyrup klappe en gruppe ældre mennesker på hovedet. Teksten lød: Træt af at blive talt ned til? Så i Venstre er man klar over, at det sjældent kan betale sig for statsministre at optræde for belærende. Måske var det en idé for socialdemokraterne at lave en lignende tegning med Fogh, der står og belærer en kvinde om, hvordan det hele hænger sammen?

Fogh minder mange mennesker om Krønikens ”Kaj Holger”, der høster anerkendelse som en dygtig forretningsmand og evne til at drive fjernsynsvirksomheden "Bella", mens de bløde – menneskelige egenskaber ikke er tydelige. To gange har Foghs modstandere været mandlige teknokrattyper, der begge var gode til tal og det politiske håndværk. I begge tilfælde vandt Venstres leder, fordi han til sidst hos vælgerne fremstod, som den ”mest driftssikre”, og den præmis gælder stadig. Helle Thorning må gerne overtage ”Bella”, men kun hvis S-lederen overbeviser alle om, at hun kan gøre det mindst ligeså godt som ”Kaj Holger”. Det bliver Foghs opgave at påpege, at det kan Thorning ikke, men det får han svært ved uden at falde i fælden, som ”bedrevidende mand”.

tirsdag, januar 23, 2007

VK-dræberteamet klar

S-ordførerholdet, ”der skal vælte Fogh” er blevet sat. Det blev et kompromis mellem fløjene, og som altid var der vindere og tabere.

Bjarne Laustsen får comeback som ny boligordfører. Laustsen var den første ordfører efter FV 2005, der blev ”halshugget”. Som arbejdsmarkedsordfører demonstrerede han offentligt, at han ikke helt havde fattet, at Helle T faktisk havde besejret Frank Jensen ved formandsvalget 40 dage tidligere. Den nordjyske maskinarbejder korreksede offentligt sin formand på efterlønsspørgsmålet, men nu har Laustsen vist i en periode, at han har kunnet vare sin mund. Laustsen tilhører beton-fløjen (a.k.a. Auken-fløjen) hos Socialdemokraterne.

Den erfarne Anne Marie Meldgaard som i sin tid noget så eftertrykkeligt smækkede med døren, da hun gik som integrationsordfører, er tilbage. Ligesom Laustsen bliver hun dermed også belønnet for at vise god disciplin, være loyal osv. Meldgaard hører til på S’s flytninge-strammerfløj.

Lone Møller var ifølge presseforlydender sur over at blive væltet som sundhedsordfører. Det er der ikke noget at sige til, selvom vælgerne næppe vil savne sandpapirstemmen. Hun blev tilbudt kommunal-området, men det politisk mest interessante er ligesom overstået med gennemførelsen af kommunalreformen. Så nu kan hun sidde og surmule i gruppen. Det plejer ikke at gå stille af. Kommunalområdet bliver overtaget af veteranen og skatteelskeren Ole Stavad – manden, der sørgede for, at S ikke fik indflydelse på kommunalreformen. Stavad genopstiller i øvrigt ikke.

På sundhedsområdet bliver Møller erstattet af Jens Peter Vernersen. Hans arbejdsfacon er at skyde på alt, hvad der bevæger sig. Vernersen er en rigtig loyal partisoldat, der uden tøven bider regeringens ministre i haserne, kræver deres afgang eller hiver dem i samråd. Ind imellem med god grund. Med Vernersen på denne post signalerer man et ønske om mere konfrontation med regeringen, hvor Møller stod for en linje, der var mere præget af dialog og ønske om konkret indflydelse. Begge ting har sin charme. På denne side af et valg og med en presset sundhedsminister virker det derfor som et klogt træk af Helle T, at indsætte en rottweiler som Vernersen på sundhedsordførerposten.

Morten Bødskov er en type, der kan lidt af hvert. Intellektuelt, taktisk og strategisk er han i den øverste klasse af alle de nævnte ordførere. Det er helt sikkert et fornuftigt træk at forfremme ham til finansordfører. Thomas Larsen på Berlingske mener, at han sammen med Thornings inderkreds – Sass Larsen og Lykketoft – skal udgøre S’s "angrebsteam" på velfærdsområdet, der skal matche Finansminister Thor Pedersen og Skatteminister Kristian Jensen. Det lyder rigtigt, derfor kunne det godt være noget, som socialdemokraternes spindoktor har hvisket Larsen i øret.

Retsordførerposten går til Karen Hækkerup, som har gjort det godt som forbrugerordfører, hvor hun bidrog pænt til at få Lars Barfoed til at bide i græsset. Nu er det justitsminister Lene Espersens skalp, som det gælder. Det bliver formentlig end noget sværere opgave. Espersen laver nemlig ikke så mange fejl som Barfoed, og så har hun fem års rutine på retsområdet. Hækkerup skal - til trods for medlemsskab af retsudvalget - først nu til at begynde.

mandag, januar 22, 2007

Valgforberedelser op i gear

Nyhedsavisen skriver på deres hjemmeside i aften, hvad flere politiske iagtagere har fornemmet i de sidste dag: Partierne gør klar til den forestående valgkamp ved at holde strategimøder. Det islandsk-ejede dagblad mener at vide, at der holdes hemmelige møder mellem regeringen og Dansk Folkeparti, hvor "valgkamp" står på dagsorden.

Ikke overraskende vurderer Nyhedsavisen, at valgkamptemaerne bliver skat, velfærd samt udlændinge og miljø/klima. Sidst men ikke mindst bliver lederskab også et tema.

Til Nyhedsavisen siger Michael Kristiansen, som er Anders Fogh Rasmussens forhenværende spindoktor og blandt V's valgstrateger ved FV2001 og FV2005:

"Der er ingen tvivl om, at velfærd bliver et stort tema. Men den økonomiske situation på valgtidspunktet er afgørende for, hvordan temaet bliver behandlet. Jeg tror, at oppositionen vil forsøge at sætte alt inden for den nære velfærd på dagsorden. De vil finde hvert et nedslidt klasseværelse og sige, at det er Foghs skyld, at det ser sådan ud".

Professor i statskundskab på Københavns Universitet, Hans Jørgen Nielsen ser de seneste ugers satsning fra regeringen på en ny miljø- og energipolitik som et defensivt træk, der skal dække regeringens svage punkter af.

»Det største problem for Fogh er, at han er igennem drejebogen. Hvad skal han nu? Hvad er hans nye projekt? Derfor tror jeg for eksempel, at statsministerens forberedelser til næste valg kan være en løsning på problemet for de afviste asylansøgeres børn,«

---

Kristiansen og Hans Jørgen Nielsen har begge fat i noget meget væsentligt. Regeringen er i gang med (endnu engang) at identificere, hvor deres flanker er. Helle T's angreb skal "pakkes ind vat", som Kristiansen udtrykte det, da S-lederne ved de sidste to valg blev gjort tandløse. Det skete simpelthen ved, at VK-regeringen stjal Socialdemokraternes politik ved lige inden valget at vedtage oppositionspartiets forslag .

Hvis jeg var Helle T, så ville jeg holde krudtet meget tørt, og simpelthen lade være med at blotte mig ved at stille velfærds-forslag.

Nervekrigen frem mod valget er godt igang, men presset hviler på regeringen. Det er dem der i favoritrollen, det er dem, der skal genvælges. Taber Fogh er det formentlig slut med en hel generation af VK-politikere.

Går S frem uden at få flertal, er det alt andet lige en sejr for Helle T. Den viden bør kunne skabe ro i socialdemokratiet til i ro og mag at få planlagt en god valgkampagne.

Nyt blod til Rottweilerklubben

Update 22.1.07 Kl.18.55.

Det fyger lige nu med rygter om en foranstående offensiv ordførerrokade i socialdemokratiet, der måske finder sted sidst på ugen. Det sker formentlig fordi, at Pia Gjellerup forleden indså at hendes fremtid i politik lå bag hende, og at der måske også var andet i livet end Christiansborg. Gjellerups exit åbner dermed op for ordførerkabalen i det store oppositionsparti. Det sidste halve år har været blandt de mest rolige i Socialdemokraternes nyere historie. Det virker overbevisende, når socialdemokraterne marcherer i flok. Man har hverken set brokkerier fra S-gruppemedlemmer i pressen eller optræk til snigløb af formanden. Den interne disciplin i S-gruppen afspejler sig også i opmuntrende meningsmålinger. Men nu er det altså tid til at skifte ud på de pladser, hvor S kunne være bedre kørende. Altinget.dk/politik.tv2.dk har kigget på nogle af de ordførernavne, der er i spil:

”Her nævnes Sophie Hæstorp som ny sundhedsordfører, når hun får comeback som afløser for Pia Gjellerup, der stopper til februar. Den nuværende, Lone Møller, kritiseres for at have været for passiv i kræftsagen.”

Sophie Hæstorp Andersen er en ung socialdemokrat, der gør sig godt på TV, og hvor det faglige også skulle være i orden. Lone Møller virker ”way over the hill” på mig. Den monotone irriterende stemme, hvis særlige skratten formentlig holdes ved lige med, hvad der lyder som mindst en pakke smøger dagligt. Det faglige og engagementet er sikkert ok, men jeg tror næppe at socialdemokratiske græsrødder, går i demonstrationstog for fortsat at skulle høre på Lone Møller udtale sig på vegne af Socialdemokratiet om sundhedspolitik. Måske er hun også fedtet for meget ind i forlig med Lars Løkke. Måske skønner man, at der er drukket lidt for mange bajere og røget lidt for mange smøger i muntert samvær med sundhedsministeren til, at Lone Møller så kan være en "rottweiler" efter den charmerende minister, og få ham til at bløde politisk? I hvert fald mener nogle, at hun har været ”for passiv i kræftsagen”.

Videre skriver altinget.dk:

”Samme kritik (for passiv) går mod trafikordfører Poul Andersen, der har været syg, og som sagtens kunne have været hårdere ved transport- og energiminister Flemming Hansen (K). Et muligt bud som ny trafikordfører er Magnus Heunicke, der imidlertid også nævnes som ny kommunalordfører.
Til den post kandiderer en anden ung socialdemokrat, Karen Hækkerup, imidlertid også.”



---

Karen Hækkerup har flere gange demonstreret, at hun har den politiske ”rottweiler” i sig ved at bide sig fast i sagerne, spørge ind til problemerne og tvinge ministre i defensiven. Det er folk som Hækkerup, som socialdemokratiet i opposition skal opmuntre og forfremme. Folk, der har et ”killerinstinkt” og som lever op til den rolle enhver opposition har i et demokrati, som kritisk og kontrollerende.

Samlet set er det derfor klogt af Helle Thornings-Schmidt at forfremme yngre folk med lidt erfaring ved på denne måde at give dem hele tiden tungere og mere udfordrende opgaver. Det er simpelthen god politisk ledelse. Befolkningen er oveni heller ikke træt af de nye ansigter. Eneste minus er Mogens Lykketoft, som er et meget slidt ansigt i dansk politik. Hvis jeg var Helle T, så ville jeg ikke lade Mogens Lykketoft tegne socialdemokraternes udenrigspolitik frem mod valget. Man har en god sag med Irak og andre – mindre dogmatiske og belastede – S-politikere kan sagtens spille dette kort. Lykketofts person jager bare midtervælgerne i armene på Fogh.

Nyt om sagen på politiken.dk

"Til stor irritation for S-ledelsen har den tidligere minister og gruppeformand (Pia Gjellerup) sendt en række anbefalinger til flere medlemmer af den socialdemokratiske folketingsgruppe om, hvordan både hendes egne og andre ordførerskaber bør fordeles, erfarer Politiken.dk.

Blandt andet foreslår Pia Gjellerup sin afløser i Folketinget, Sophie Hæstorp Andersen, som sundhedsordfører i stedet for Lone Møller.

Og den nuværende ligestillingsordfører Kirsten Brosbøl som ny politisk-økonomisk ordfører i stedet for Gjellerup selv."


---

Ja, det skulle lige mangle, at Gjellerup sådan kunne diktere sit politiske testamente. Thorning er til alt held sikkert så klog, at hun siger pænt tak til Gjellerup for de gode råd, og gør som det fuldstændig passer ind i Socialdemokraternes egen og hendes egen strategi.

Læs også David Troels Garbys analyse om samme på bloggen "Dansk Politik"

søndag, januar 21, 2007

Anne-Mette på finansloven

Der er ved at blive skabt flertal for, at statsministerfruen skal have dækket nogle af sine udgifter, når hun repræsenterer vort land. Det er kun rimeligt. Når man tænker på, hvad riget ellers bruger af penge på uduelige folkevalgte, så gør Anne-Mette Rasmussen da i det mindste gavn ved bl.a. at tage med på udlandsrejser som statsministerens naturlige påhæng. Og den opgave løser hun ikke så ringe.

Men, men, men.

Kommer Anne-Mette på finansloven, så giver regeringen automatisk medier og folkevalgte lov til at gå parret efter i sømmene. Bruger de pengene på den rigtige måde og som tiltænkt osv. Fogh er ikke kendt for at være en, der smider om sig unyttigt med skattekroner på tant og fjas.

Alligevel vil formiddagspressen og ugebladene nu få det ekstraargument for at rode i parrets privatliv m.v. Og skulle der – mod forventning - være ”noget at komme efter”, så kan Qvortrup & Co forsvare sig udelukkende ved at henvise til at Anne-Mette Rasmussen står på finansloven. "Folket" har en kontant interesse i at få at vide, hvad deres penge bliver brugt til. Med andre ord: Den til enhver tid siddende statsminister har fået indskrænket sin privatlivssfære yderligere.

Men den risiko/chance må man gå ud fra, at de nøje har overvejet i Statsministeriet.

fredag, januar 19, 2007

Sekten vs. blåskjorterne

Naser Khaders politiske aktier er faldende. Det er tilsyneladende en kendsgerning, som i ugens løn blev fastslået af flere medier. Hans netværk af muslimske demokrater rykker ligesom ikke længere. Its yesterdays papers telling yesterdays news, som det hedder sangen. De radikale i København har også været efter den tidligere mediedarling: Naser. Khader. Forleden demonstrerede radikale partimedlemmer imod Khaders linje, der dybest set består i, at han ikke på forhånd vil udelukke et samarbejde med V og K. Helt udsædvanligt blev der på de københavnske radikales opstillingsmøde begæret skriftligt afstemning om et siddende folketingsmedlems kandidatur, hvorved en fjerdedel – 39 - af de 163 fremmødte stemte imod Khaders opstillimg. Undervejs havde Khader også måttet høste hård kritik fra flere medlemmer.

I dag i Weekendavisen præsenterer journalisterne Arne Hardis og Hans Mortensen et par dybereliggende årsager til den interne radikale magtkamp.

”På Det Radikale Venstres højrefløj frygter man, at partiet i dølgsmål og lige så stille er ved at forvandle sig til et helt nyt parti; et moralistisk, venstreorienteret parti, som i stadig højere grad tiltrækker vælgere og medlemmer, for hvem forestillingen om samarbejde med Venstre og De Konservative er en vederstyggelighed. Det var denne frygt, der i denne uge fik den tidligere formand for De Radikale i Hovedstaden, Anders Thomsen, til at bryde tavsheden og anklage Marianne Jelved for at skifte karakter fra parti til sekt.

I et vredt indlæg, som offentliggøres i partiorganet Radikal Politik i næste uge, skriver Thomsen under overskriften »Sure opstød«, at begivenhederne ved denne måneds opstillingsmøde for De Radikale i hovedstaden »minder mere om en sekt end et politisk parti: En fejlfri leder, der ikke må kritiseres, en foragt for de ikke-troende, der betragtes som dårligere mennesker, og en afvisning af enhver mulighed for dialog og kompromis med ikke-troende. Er det virkelig det parti, jeg meldte mig ind i for mere end 10 år siden?”

Thomsen og ligesindede har det ikke nemt for tiden:

Anders Thomsen tilhører den mere og mere marginaliserede fløj i partiet, som Jelved-sympatisørerne kalder »Blåskjorterne«. Han er i dag medlem af den radikale hovedbestyrelse, og han frygter, at hans parti er ved at forandre sig så grundlæggende, at den gamle rolle som midterparti smuldrer; et parti er jo ikke kun sin historie – det er også sin medlemsskare.

Blåskjorterne! "De Sekteriske" har øjensynligt hentet inspiration fra de italienske fascisters sortskjorter, da de skulle navngive partiets højrefløj. De hygger sig rigtig hos de radikale!

Resten af Hardis og Mortensen glimrende artikel peger på den tendens: at de mange nye radikale vælgere er mere venstreorienterede end tidligere.

Blandt de fremførte "vidner" er Frederiksbergs mangeårige radikale kommunalbestyrelsesmedlem Pernille Høxbroe:

”De seneste tre-fire år er det blevet et andet parti end det, jeg meldte mig ind i i 1980. Der er ikke mange liberale mennesker tilbage i Det Radikale Venstre. Vi er blevet et socialistisk parti for velbjærgede, der af en eller anden grund ikke synes, de kan være medlem af SF eller Enhedslisten, men finder det mere politisk korrekt at være hos Det Radikale Venstre. Det er en stor forandring af det parti, der for ganske få år siden var medlem af forskellige borgerlige regeringer. Tidligere var det en radikal dyd at søge størst mulig indflydelse. Nu er vi blevet det mest isolerede parti i dansk politik. Ledelsen har et stort ansvar for, at det er blevet sådan. Den retorik, den har ført, har medvirket til at ændre partiet.

---

De radikales interne kamp om partiets sjæl bliver spændende at følge. Jarls blog tillader sig at sætte sin lid til at partiets liberale kræfter i sidste ende får overtaget, for dem har jeg en svaghed for.

Naser Khader bliver snart populær igen. Det sker ligeså snart den næste politiske krise – stor eller lille – der involverer Islam på en eller anden måde.

Marianne Jelved eksisterer i en anden verden end alle os andre. Langt inde i det radikale bagland sidder der dog fornuftige klartskuende folk, der forlængst har indset, at den radikales leders tid for længst er forbi.

Thomsens leder i det radikale blad er et skridt på vejen mod ”borgerkrigen” i partiet. Indtil videre holder nøglepersonerne sig fra at udtale sig.

Fortsat dårlige meningsmålinger vil forhåbentlig fremme Jelveds exit. Den dag, hvor det sker, da kommer magtkampen mellem Morten Helveg og Margrethe Vestager om partilederposten. Det bliver heller ikke kedeligt!

N.B. Hør P1-debat mandag 22.1.07, 12.30 hvor Anders Thomsen tørner sammen med Marianne Jelved om, hvorvidt at de radikale er ved at blive en sekt.

torsdag, januar 18, 2007

Venstres snorketræ stopper

Venstres gruppeformand Svend Erik Hovmand melder nu, at han ikke genopstiller. Jubel og frydeskrig må fylde luften over det ganske land. Venstres kronisk søvnige gruppeformand på 61 vintre får over sine læber til Lolland Falster Folketidende:

- Jeg føler mig for ung til at stoppe og for gammel til at fortsætte.

Yeah right…

Næh, sandheden er nok nærmere, at Hovmand kan risikere ikke at blive genvalgt ved næste valg. Hovmand kæmpede under forhandlingerne om valgkredsenes størrelse længe, men forgæves med næb og klør, for at holde sin egen valgkreds ude af den kæmpestore Sjællandskreds med Bertel Haarder, Statsministeren osv. Hovmands personlige stemmetal ville nemlig dermed blive alvorligt udfordret. De store navne vil støvsuge storkredsen for personlige stemmer og dermed bliver det rent lotteri, hvorvidt Hovmand ville blive valgt. V-toppen måtte dog skære igennem for at få vedtaget valgkreds-reformen efter, at det blev åbenbaret for alle, at Hovmand havde trukket forhandlingerne i langdrag.

Med de nye stærkt forringede odds for genvalg har Hovmand uden tvivl taget den beslutning at spare sig selv for ydmygelsen og i stedet stoppe på toppen som gruppeformand.

Hovmand har af uransagelige grunde været valgt uafbrudt til folketinget siden det herrens år 1975. Tre gange er Venstres top kommet til at udnævne ham som minister for henholdsvis ressortene bolig, energi og skat. Endelig blev han gruppeformand efter valget i 2005. Det er dog ikke en post, hvor han ligefrem har brilleret. Hovmand har for vane at rode rundt i dagsordenerne og konkluderer ofte forkert på gruppemøderne, hvilket selvsagt er en pine for V's MF'ere.

Ikke desto mindre: En imponerende karriere alt taget i betragtning.

Snu rad har Hovmand altid været, det må man lade ham. Nu kan han så hygge sig med ministerpensionen og slipper for at nå toget fra Ringsted station tidligt om morgenen.

Sov godt, Hovmand!

Kaj Holger vender tilbage

"Helle Thorning-Schmidt har ikke noget projekt", siger Anders Fogh og bruger det som undskyldning for ikke, at ville mødes med socialdemokraternes leder.

"Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i glashus", siger et ordsprog, og det kan man vel som liberal-borgerlig vælger indvende mod statsministerens spydigheder.

Helle Thorning har da et projekt. Et særdeles klart projekt med stærk potentiel vælgerappel. Det er at bruge flere penge på offentlig velfærd i form af overbud plus skattestop plus stram indvandrerpolitik. Og så er der hendes trumf: Tropperne hjem fra Irak nu.

Anders Fogh har utrolig mange gode kort på hånden, og jeg tror stadig på, at han vil vinde det næste valg om end det formentlig bliver mere snævert end sidst. Det viser stort set alle meningsmålinger. Men han skal ikke forsøge på at overspille kortene.

Fogh har fået en hel del øgenavne med tiden. Èt af dem, der i øvrigt irriterer ham voldsomt, er ”Kaj Holger”. Et øgenavn, der naturligvis er taget fra den kantede, gammelfar-agtige, selvgode og arrogante figur fra TV-serien ”Krøniken”. Når Fogh udtaler sig nedladende om Helle T og hendes manglende projekt, så virker det på nogle mennesker, som når Kaj Holger ryster på hovedet over sønnen Erik og hans håbløse nymodens projekter. Hån er bestemt underholdende, men det er sjældent effektivt, hvis det handler om at skabe sympati om sig selv og sit projekt.

Helle T har i den sidste tid gjort meget lidt forkert. Kortene holdes tæt til kroppen, og man lader sig ikke provokere af hverken Claus Hjort og Anders Fogh. Det er klogt. Der er for mig ingen tvivl om, at S’s snævre ledelse har lagt en teflon-strategi, hvor man blot gentager sine egne budskaber uanset, hvad der kommer af provokationer fra regerings-toppen. Det virker disciplineret og professionelt, og det må et eller andet sted frustrere Venstres ledelse

onsdag, januar 17, 2007

Valgkamp pr. stedfortræder

Det er efter min mening et rigtigt smart træk, at få statsministerfruen involveret i Darfur-indsamlingen. Alle kan være enige om, at det, der sker i området, er dybt tragisk, og alle kan være enige om, at der sker for lidt for at hjælpe folk i området. Derfor er det sympatisk at se Anne-Mette Rasmussen i den sammenhæng, og endda som protektor. Se i øvrigt. www.vihuskerdarfur.dk

Hvis man er uforskammet, så kan man indvende, at initiativet muligvis er et hattedame-arrangement, hvor "kynikerne i Venstre" forsøger at udnytte statsministerfruens menneskelige omsorg, sådan at hendes mand – ”Die Mensch-maschine von Prinz Jürgens Hof” bliver forbundet med andet end ”hard politics” som økonomi, krig, ”der er intet at komme efter” osv. Initiativtager til Darfur-indsamlingen er i øvrigt MF(V) Inger Støjberg, som således får sat lidt ind på plus-kontoen hos "far" til næste gang, der skal skiftes ud i regeringen.

Jeg er overbevist om, at statsministerfruen er et omsorgsfuldt og godt menneske. Og jeg køber forestillingen om, at hendes engagement i Darfur-sagen og evt. andre efterfølgende værdige sager er oprigtigt og velment. Men helt uegennyttigt kan man vist ikke sige, at det er.

En af mine gamle innovative chefer udi i kampagnekunsten foreslog engang et ”wundermiddel”, der skulle virke, når en politiker under en valgkamp for alvor har gjort i nælderne. Kandidaten skal straks ringe til fx Røde Kors og melde sig som indsamler. Bagefter skal han eller hun naturligvis huske og ringe til pressen, så indsatsen bliver foreviget og når ud til vælgerne. Det er selvfølgelig kynisk spekulation i folks følelser: "Når man er indsamler for Røde Kors, så kan man ikke være så slem, som aviserne skriver." Imidlertid fik vi aldrig lejlighed til at afprøve idéen. Man kan også indvende, at pressen i dag er konstant motivforskende (præcis som jeg), og derfor er sådan et offensivt træk måske lidt for gennemskueligt.

Da jeg for år tilbage var på ”campaign”-kursus i USA, lærte jeg lidt basisviden for politiske kandidater. Essentielt er, at tiden op til valget, kun skal bruges på to ting, formuleret i sætningen ”shake hands and dial for dollars”. Eller på dansk: Sørg for at møde vælgere og få fundraiset nogle kampagne-kroner.

Det Anne Mette reelt set er i gang med - udover at være goodwill-ambassadør for sin mand - er også at møde mennesker og pressen på vegne af den travle statsminister og vigtigst: Venstres formand. Det er valgkamp pr. stedfortræder. Faktisk synes jeg, at det er et rigtigt brug af både hendes person og hendes ressourcer. Dén mulighed, ser jeg umiddelbart ikke, at Helle Thorning har. Hendes mand, Stephen er til trods for, at han er ud af en yderst politisk familie – "The Kinnocks” næppe en, der har tid/lyst til at hjælpe konen på samme vis. Men jeg kan tage fejl.

Man vil økonomisere med Anne Mettes indsats, men hun kan meget vel blive den førstedame nogensinde i dansk politik, der bliver brugt offensivt i en kommende valgkamp. Måske ikke helt som i USA, hvor kandidaternes fruer (M/K) holder taler og åbner udstillinger, men lidt derhen ad.

tirsdag, januar 16, 2007

Jacob Jensen tager en skidtspand for friheden

I politik bør man ikke være sart. Det skal Venstres erhvervsordfører Jacob Jensen heller ikke være, når han åbner Berlingske Business i dag.

I går fortalte Jarls Blog om De Samvirkende Købmand og deres direktør John Wagners utrættelige kamp mod fremskridtet og moderniseringen i dansk detailhandel(Læs: afskaffelse af den oldnordiske lukkelov). Wagner er en hård hund og skyer få midler for at nå sine politiske mål, men han kender grænsen for, hvordan man kan opføre sig i det offentlige rum. Wagner kan styre sig, men det er der andre i detailhandlen, der ikke kan:

I dag i Berlingske Business anklager Coop Danmark og Håndværksrådet Venstres erhvervsordfører Jacob Jensen for ensidigt at favorisere Dansk Supermarked (Bilka og Føtex), der er ejet af A.P. Møller - Mærsk. Jacob Jensen er ved siden af folketingsjobbet deltidsansat som kontorchef i A.P. Møller - Mærsk. Det sker, efter at Jacob Jensen i går i Berlingske Business ville afskaffe lukkeloven.

Det får direktør Mogens Werge fra Coop Danmark til at sige:

- Det er et politisk problem og i høj grad også et moralsk problem.

Og videre:

- Når Jacob Jensen selv rejser en debat, hvor han har et synspunkt, som kun er én aktørs (Dansk Supermarked) synspunkt, så ser det ikke godt ud. Han er vel ikke sat i Folketinget for at varetage Dansk Supermarkeds eller Mærsks interesser, vel? Eller er han?, siger Mogens Werge.

Berlingske skriver:

Han (Mogens Werge) vil ikke direkte kalde Venstres erhvervsordfører for inhabil, da han ikke mener, at der er noget juridisk at komme efter. Men han sætter spørgsmålstegn ved det moralske i, at Jacob Jensen, der blev valgt ind i Folketinget i 2005, har beholdt sit job som kontorchef i Mærsk en dag om ugen. I Mærsk er Jacob Jensen netop skiftet fra at have med omkostningskontrol at gøre, til nu at beskæftige sig med intern kommunikation i rederiet.

- Det ser jo ud som om, at man (Mærsk) betaler en deltidsstilling for dermed at have en repræsentant i Folketinget. Spørgsmålet er, om Venstres synes, det er klædeligt, siger Mogens Werge og tilføjer, at den afgørelse naturligvis er op til Venstres formand, statsminister Anders Fogh Rasmussen.

- Jeg ved ikke, om det tilkommer mig at give statsministeren gode råd. Men for mig ser det meget mærkværdigt ud, at en mand, som har et deltidsjob i en virksomhed, går ud og rejser en debat, som alene har til formål at fremme den her virksomheds interesser. Jeg synes, at man (Venstres partiledelse, red) bør overveje, om de har den rigtige til at repræsentere dem som erhvervsordfører, siger Mogens Werge.

Werges synspunkter er så rabiate, at selv John Wagner fremstår moderat:

- Det, at Jacob Jensen er ansat i A.P. Møller, skal ikke forhindre ham i at have de holdninger, som han har. Der er jo ikke tale om en ny holdning fra Venstre. Men jeg forstår måske ikke, at han har valgt at markere sit liberale sindelag på netop det område. På grund af sin ansættelse dér, åbner han jo en angrebsflanke, siger John Wagner, der lige så meget imod en afskaffelse af lukkeloven som Coop og Håndværksrådet.

---

Jeg forstår da godt Mogens Werges frustration, men det berettiger ham ikke til nærmest at anklage Jacob Jensen for bevidst – og dermed hinsides enhver form for saglighed - at fremme A.P. Møllers interesser. At fremsætte den slags anklager i pressen er decideret uklogt. Wagner (af alle mennesker) har jo fat i en vigtig pointe, at der ikke er tale om en ny holdning i Venstre.

Werge overspiller fuldstændig sine kort, når han mere eller mindre opfordrer statsministeren til at fyre sin erhvervsordfører. Det kan man da kalde et forsøg fra erhvervslivet på at blande sig i den politiske proces på en måde, som man mest ser i bananstater og tidligere sovjet-republikker.

Jacob Jensen må i dag stille op til, at der bliver hældt en skidtspand ud over ham. Det gør, at han i mine øjne fortjener at blive hædret her på Jarls Blog. Vi vælger trods alt at tro på, at hans modstand mod lukkeloven har bund i en reel liberal overbevisning om, at lukkelove hører fortiden til.

mandag, januar 15, 2007

Berlinmuren intakt på Svanemøllevej

Der findes et monument over tidligere tiders naive politikeres rigide behov for at regulere samfundets mest banale økonomiske transaktioner mellem forbrugere og forretninger. I gamle dage lignede Danmark - efter kl 17.30. - DDR. Berlinmuren er godt nok forlængst faldet, men lukkeloven den består!

Men det skal være slut om to år, siger Venstres ordfører Jacob Jensen, som chokerer alle ved at fremsætte dette liberale forslag. Nu skal det være – hold fast – tilladt for forretningerne at holde åben hver søndag. Yes, hver søndag!

Berlingske skriver:

<- Danskerne skal have lov til at købe ind præcis på det tidspunkt, de har lyst. Det mener Venstres erhvervsordfører Jacob Jensen, der er klar til at tage et endeligt opgør med lukkeloven, når den efter planen skal genforhandles i 2009.

- Jeg skal ikke gå rundt på Christiansborg og bestemme, hvornår folk skal handle. Og dermed heller ikke hvornår butikkerne skal holde åbent, siger Jacob Jensen. Hos de Konservative vil partiets erhvervsordfører Per Ørum Jørgensen slet ikke tage stilling til om lukkeloven skal bevares eller afskaffes. Og det synes han bestemt heller ikke, at Venstres ordfører burde gøre. (?)

- Det er mangel på respekt for den lovgivning, vi laver i Folketinget. Jeg er meget skuffet over det. Nu ved jeg godt, at Jacob Jensen er ny erhvervsordfører, men det er skuffende. Og det må du citere mig for, siger Per Ørum Jørgensen, der begrunder sin skuffelse med, at den politiske aftale om lukkeloven løber frem til 2009, mens der året forinden skal laves en analyse af, hvordan lovændringen virkede.

---

Denne blogger er nu mest chokeret over, at Per Ørum "jeg er meget skuffet" Jørgensen kan få sig selv til at sige sådan noget vrøvl. Men mon ikke manden bare har gjort sin pligt ved at stå vagt om den lukkelov, som lobbyisterne fra De Samvirkende Købmænd evig og altid render De Konservative på dørene med?

De seneste 15 år er lukkelovens engang så ulideligt snerrende bånd gudskelov blevet løsnet. I dag må vi købe bajere i kiosken, præcis når og hvor vi vil, og ikke, hvornår De Samvirkende Købmænd og deres emsige adm. direktør John Wagner vil. (Fat det, Wagner!)

Berlingskes artikel omhandler kun selve nyheden i den genoplivede lukkelovs-sag. Baggrunden har de desværre enten ikke fået fat i – eller ikke vurderet som relevant.

Lad mig derfor skære sagens egentlige realiteter ud i pap for læserne af Jarls Blog: Wagner er tidligere generalsekretær for De konservative og har aldrig været en ven af liberale tanker. I firserne under Schlüter fik han effektivt bortjaget alle selvstændigt tænkende mennesker ud af partiet. Da han så endelig gik af, var stort set alle de bedst begavede ungkonservative flygtet over i Venstre – hvor de (midlertidigt viste det sig) fik bevilget ”politisk asyl”.

Siden fik Wagner et velbetalt job og fin titel, der på fortrinligt vis passede som fod i hose til hans reaktionære holdninger. Oven i fulgte endda et fint kontor i et kæmpepalæ i ambassadekvarteret på Svanemøllevej i Hellerup. Nu handlede det om at forhale fremskridtet og den moderne udvikling i detailhandlen mest muligt. Dette job har han passet aldeles glimrende ved at fastholde og ikke mindst udnytte sine gode kontakter hos de Konservative. Efter min mening har han rigeligt fortjent sin sikkert høje gage. De 1300 købmænd har al grund til at være godt tilfredse med deres særdeles effektive lobbyist.

søndag, januar 14, 2007

Løkke lancerer sig selv som velfærdsminister

Ekstra Bladet har snakket med en række ministre, folketingsmedlemmer og ikke mindst spindoktorer, og det er der søndag kommet en stort opsat artikel ud af med to budskaber:

- En regeringsrokade skulle være på vej efter sommerferien.

- Lars Løkke vil være ny velfærdsminister

Der er et halvt år til sommerferien, og meget kan ske i dansk politik på den tid. Derfor er Ekstra Bladets artikel i dag om en kommende regeringsrokade ikke andet end en sædvanlig Christiansborg-snak, og efter min vurdering kan man roligt regne med at hverken Fogh eller Hjort har bidraget dertil. (Måske Hjorts spindoktor – hun er den af spindoktorerne, der render med mest sladder og er leveringsdygtig i alskens historier til især Ekstra Bladet for at gøre sig selv interessant). Hverken Fogh eller Hjort selv kan have nogen som helst interesse i at snakke med Ekstra Bladet om en mulig rokade om et halvt år.

I artiklen luftes ideer til udskiftninger på ministerbænkene. Der er ingen overraskelser: Ulla Tørnæs, Flemming Hansen, Hans Chr. Schmidt og Eva Kjer Hansen er i fare for at ryge ud. Ny kandidat på udskiftningslisten er Helge Sander, hvis politiske egenskaber ingen med bare et normalt intellekt kan lade sig imponere af.

”Nye folk” på indskiftningslisten er V-folk som miljøordføreren Eyvind Vesselboe og den tidligere Århus-borgmester Louise Gade. I min optik bestemt habile folk, men slet ingen folkeforførere, der hverken kan tilføre regeringen speciel politisk tyngde endsige popularitet. Hos de konservative peger kilderne på den landadelige miljøordfører Chr. Wedel-Neergaard og den nyslåede skatteordfører Jacob Axel Nielsen. Der siges mange pæne ting om de to, men igen tvivler jeg på, at deres appel rækker meget ud over de lokale konservative vælgerforeninger.

At dele af artiklen baserer sig på konservative drømmerier om en snarlig glorværdig fremtid ses ved det udtalte håb, at Frederiksbergs borgmester Mads Lebech skulle optræde på en ny ministerliste. Lebech, der er næstformand i det konservative folkeparti, er formentlig den absolut bedst begavede – både politisk og taktisk - i hele partiet. Intellektuelt er forskellen på Bendt Bendtsen og Lebech som David og Goliath i fysisk størrelse. Ingen tvivl om, at Lebech ville være et kæmpeaktiv som leder af de Konservative, men ikke nu. Han skal gøre arbejdet færdigt på Frederiksberg, og det betyder også at han skal finde en afløser FØR han begiver sig ind i landspolitik. Måske kunne han blive kompromis-kandidaten frem for de to kvindelige kandidater Lene Espersen og Connie Hedegaard. Jarls blog spår Lebech en kæmpefremtid som landspolitiker, hvis han altså selv vil.

Lars Løkke har ikke medvirket i Ekstra Bladets artikel, skriver avisen. Det er dog svært at tro på. Hvem andre end Løkke kan være kilden til idéen om en velfærdsminister? Efter at han ifølge Ekstra Bladets kilder har ”fuldført sin mission” som indenrigsminister med kommunalreformen og er ”sluppet nogenlunde helskindet gennem kræftskandalen” står han på spring som ny "superminister" ved at have forberedt sig omhyggeligt ved allerede i forbindelse med kommunalreformen at have etableret "et nyt velfærdssekretariat" i sit ministerium. Det er vist sådan verden ser ud fra Lars Løkkes synspunkt, men det er da pænt af Ekstra Bladet sådan at gengive hans verdensbillede for alle os andre.

Kræftsagen er på ingen måde slut. Omtalen af sagerne fortsætter jo, selvom Løkke ikke personligt er blevet hæftet op på den i samme omfang som i starten. Hvem siger, at det fortsætter? Løkke fik nogle måneder til at rette op på forholdene, og ændrer de sig ikke i mærkbar positiv retning, så har Fogh og hele regeringen et problem. Kræft er noget alle kan forholde sig til. Det er langt mere vigtigt end så mange andre noget mere abstrakte politiske problemstillinger. Det ved Løkke også godt.

På ét punkt er der dog en klar nyhed: Løkkes ide´med at blive ny superminister - som han nu vælger at lancere i Ekstra Bladet – er et forsøg på at bringe i spil, at han snarligt får en langt mere central rolle i regeringen. Husk på, at indenrigsministeren ikke sidder med i regeringens inderkreds og mest centrale udvalg. Som velfærdsminister vil han sidde for bordenden, når samfundsingeniørerne er i værkstedet. Det vil give ham en helt unik position og magt, og man kan roligt regne med, at det også handler om at holde Kristian Jensen væk fra indflydelse i regeringen. Løkke tager rivaliseringen med skatteministeren dybt alvorligt, og som evt. velfærdsminister har Løkke også mulighed for at profilere evt. liberale holdninger i en regering, hvor socialdemokratiske velfærdsholdninger for tiden er totaldominerende.

Gid den reelt set mest liberale af Løkke og Jensen en dag vil vinde!

fredag, januar 12, 2007

Sædskat - brud på skattestoppet?

Danske sæddonorer skal betale skat af de penge, de tjener ved at levere sæd. Det skriver Nyhedsavisen på deres hjemmeside i dag.

Det er indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der i et brev til Folketingets sundhedsudvalg oplyser, at sædbanken Cryos skal indberette honorarer til sæddonorer.

Sædbanken har ellers tidligere advaret mod et skattekrav, fordi den frygter, at en registrering vil skræmme donorerne væk. Men Lars Løkke Rasmussen skriver i brevet, at kravet om anonymitet i lov om kunstig befrugtning ikke gælder i forhold til skattemyndighederne.

Nu har jeg ikke - hverken på den ene eller den anden måde - personligt haft gavn af den manglende skat på sæd. Det jeg undrer mig over er, at Lars Løkke - en liberal sundhedsminister - fastholder skat på sæddonation. Det er jo næppe de store midler, der nu tilflyder i statskassen, men til gengæld mindsker man donorers incitament til at levere et par anonyme klatter til menneskeslægtens bevarelse. Det er næsten så uliberalt, som det kan være. Skattesystemet frem for mennesket!

Dermed kan vi gøre regnskabet op for, hvem i Venstres kronprinsedyst, der i dag har vist sig som den mest liberale: Lars Løkke har reelt brudt regeringens skattestop, mens Kristian Jensen har talt for skattelettelser.

Thorning skal slides op

Venstre er gået i offensiven, og man ser nu tydeligt den taktik, som regeringspartiet vil bruge for at slide S-dronningen Helle Thorning- Schmidt op inden et valg.

Claus Hjort er som ofte før både general og bannerfører på denne opgave. Hjort spiller som sædvanlig rollen som provokatør og propagandist, mens Foghs opgave er, at fylde rollen ud som landsfader og statsmand.

For det første skal Thorning udstilles som en jubelamatør i forhold til ”far”, "statsmanden" Anders Fogh Rasmussen.

For det andet skal Thornings evt. flertal med RV, SF og Enhedslisten udstilles som en broget samling, der enten er fuldkommen uregerlig eller er en enig flok, der vil åbne op for flygtningestrømmen, brandbeskatte boligejerne og åbne sluserne for de offentlige udgifter. Det sidste beskrives tit som ”Anker Jørgensen- politik” - et af Claus Hjorts yndlingsudtryk, der sikkert er meget virkningsfuldt hos de vælgere, der endnu kan huske landets i nyere tid mest inkompetente regeringschef.

Claus Hjort oplistede forleden i et åbent brev i den Berlingske Avis samtlige uenigheder mellem S og resten af hendes parlamentariske flertal. Siden har han rejst rundt i medierne med præcis det samme effektfulde budskab: VKO har en klar politik, man ved hvad man får. Hvilken politik som S-SF-RV-Ø kommer til at føre, er der ingen, der ved. Men selvfølgelig bruger Hjort det ældste trick, nemlig skræmmebilledet. Før alle går til i forargelse, så lad mig minde om, at netop skræmmebilledet i mange år var S’s store våben i valgkampen med VK. Hvem husker ikke de smagfulde DSU-plakater med teksten: VKZ - lugten af gas… Jeg nævner dette, just for the record!

Snakken på Christiansborg p.t. går i retning af, at Socialdemokraterne ikke viser noget politisk. De har ingen forslag, som man kan holde dem op på, deres topfolk glider af i diskussioner om skattestop m.v.

Min vurdering er, at pendulet igen så småt er ved at svinge til ugunst for Thorning og Co, og den opfattelse hjælper regeringens spindoktorer utvivlsomt med til at fastholde hos mange Christiansborg-journalister.

Før jul havde alle historien om Helle Ts succes, nu kommer historierne om, at hun enten ikke duer, tør eller vil diskutere politik. De første artikler er dukket op i aviserne, hvor S og S-lederen netop bliver kritiseret for ikke at vise noget politisk.

”Det ville være rart med et lille pip en gang imellem, og at hun stillede sig op på Folketingets talerstol og fortalte, hvad Socialdemokratiet vil, så folketingsmedlemmerne kunne komme til at stille spørgsmål til hende. Det er vel ikke for meget forlangt, at den, der gerne vil være statsminister, også tør tage debatten," sagde Claus Hjort Frederiksen i går til Jyllands-Posten.
Her vil vi dog ligesom politik.tv2.dk lige bemærke, at Fogh Rasmussen i året før han selv blev statsminister var en sjælden gæst på talerstolen. Formentlig af de samme grunde som forklarer Thornings fravær.

I dag følger Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen op i Politiken med denne udsøgte perfiditet:

"Det kunne være dejligt, at høre, hvad hun mener. Alene af den grund, at hun ikke har siddet i Folketinget længere end siden 2005".

Alt andet lige er det dog en kendsgerning, at regeringen – til trods for en lang stribe dårlige sager, elendig stemning mellem regeringspartierne og K-DF forhold på smeltepunktet - stadig har et lille flertal i målingerne. Derfor må Helle T - nu eller senere - på banen med forslag om, hvad man vil efter et valg. Jeg ville dog vente med det, hvis jeg var hende.

Alt sammen er i øvrigt et tegn på, at valget rykker nærmere. Nu ser vi fx de klassiske diskussioner om statsministeren ikke tør/vil møde udfordreren. Det er de første tydelige tegn på, at de to store partier kører deres ledere i stilling til en valgkamp, der senest kommer om to år.

Et andet tegn på, at valget er om hjørnet er Venstres forskellige skattemeldinger. Især skatteminister Kristian Jensen gør sig bemærket ved i dag i Børsen igen at tale for skattelettelser.

"Jeg mener, at vi skal gå til valg på præcis det samme denne her gang, som vi gjorde i 2001 og 2005, nemlig et løfte om et skattestop og en målsætning om, at hvis der findes råderum, så sænker vi skatten på arbejde," siger Kristian Jensen i dag til Børsen.

Det kan jo være, at der skal findes en ny V-leder efter en tabt valgkamp, og så vil det være jo smart forinden at have sikret sig en profil hos de liberale kræfter, der stadig findes i Venstre. Måske vil en ny leder skabe sig en platform med en dagsorden om liberal ideologisk genrejsning af Venstre? Faktum er, at Lars Løkke Rasmussens ”kræftsager” har gjort kronprinsedysten endnu mere spændende end nogensinde før.

Igen husker man Richard M. Nixons råd om kandidatens kyniske og opportunistiske strategi:

"When you want your partys nomination - go right like hell! But if you want to get elected as president, you have to go center like hell!"

torsdag, januar 11, 2007

"Won't get fooled again"

Opdateret 12.1.07 (Se link nederst)

Bloggeren Andreas har venligt udfordret mig på sin blog Biasedblog, hvor han bl.a. skriver:

"Men for pokker, Jarl. Man kan ønske sig meget af Fogh, og det er en kendt sag, at borgelige, særligt liberale, ikke har været fuldt tilfredse med Fogh. Fogh har udviklet sig til noget, der ligger endda overordentligt langt fra hans ideologiske ungdom. Det er ærgerligt, men vi må huske på, at alternativet er markant værre.
Alternativet er nemlig en Socialdemokratisk ledet regering. En regering som måske kan ende med at have SF som deltager, og der er ikke tvivl om, hvad en sådan regering vil betyde. Den vil betyde øget offentligt forbrug, den vil betyde øget indvandring og den vil betyde øget omfordeling, altså højere skat."


En liberal blogger Morten Sørensen har også blandet sig i debatten med en række rigtige gode argumenter for, at Fogh-regeringens liberale resultater er til at overse.

-Nyrup sænkede topskatten. Umuligt at forestille sig under Fogh.
-Nyrup skar i dagpengeperioden, hvilket den borgerlige regering høster gevinsterne af nu. Svært at forestille sig, at Fogh ville gøre det samme.
-Lykketoft udliciterede og privatiserede som aldrig før. Det er gået fuldstændig i stå under Anders Fogh.
-Skatten stiger. Ja du læste rigtig. I 2001 var der skattefrihedsdag 5. august, i 2005 var der skattefrihedsdag 10. august Tallet for 2006 kendes ikke endnu.
Danmarks Statistik har også peget på, at skatten stiger:
-Men værst af alt. Under Nyrup regeringen pegede alle vælgerundersøgelser på, at befolkningens holdning rykkede mod højre, og nu peger alle vælgerundersøgelser på, at befolkningens holdning rykker til venstre.


Det er gode argumenter, som jeg sagtens kan tilslutte mig,

Derudover mener jeg, at Anders Fogh og Claus Hjort har ødelagt Venstre som parti. Det er især gået ud over debatkulturen, at topledelsen bevidst har drevet rovdrift på anderledes tænkende i folketingsgruppen. Ingen tør jo sige noget, længere.

Jeg ønsker mig ikke nødvendigvis en anden regering, men hellere nogle andre lederskikkelser som har større forståelse for partiets arv og miljø. Jeg kender Claus Hjort, og han har sgu aldrig gået ind for fri debat. Dengang han holdt med dem i partiet, som vi kunne kalde for de “liberale kræfter,” var han jo en ligeså hård hund efter dem, som mente noget andet som fx Kresten Phillipsen. Hjort er en ren Rumsfeld: enten er du med eller også er du imod os.

Fogh har jo også vendt alt det, han engang mente, ryggen. Jeg har aldrig abonneret på forestillingen om minimalstaten. Nu har Fogh så overhalet mig venstre om, og fortæller os, at man skal smide Uffes Venstre på porten og ligne socialdemokraterne mest muligt. Strategisk er det måske meget fornuftigt lige her og nu, men min pointe er at vælgerne gennemskuer det, og jeg tror at Fogh er ved at blive gennemskuet.

I den forbindelse varmer man sig ved goe gamle Abe Lincolns ord om, at:

"Du kan snyde alle mennesker en gang og nogle mennesker hver gang. Men du kan ikke snyde alle mennesker hver gang."


Og Fogh og Hjort kan ikke snyde mig mere.
Jeg håber derfor, at Fogh gør som sit store strategiske forbillede Tony Blair, og derfor går af før tid, og overlader stolen til en ny Venstreleder. Det kunne være Lars Løkke Rasmussen, men det kunne også være Kristian Jensen. Det ville også sende Claus Hjort og resten af hans hof ud i kulden. Dén dag ser jeg frem til!

Men selvfølgelig spekulerer Hjort og Fogh i, at liberale ikke tør blive hjemme på sofaen på valgdagen, fordi alternativet er værre. Men forskellen er da til at overse, for S garanterer både skattestop og 24 års-reglen, siger de i hvertfald.

Omvendt vil jeg ikke være med til at give Fogh/Hjort fire år til. Hvorfor skulle jeg tage medansvar for det? Store dele af regeringen oser jo nærmest af, at de har tænkt sig at sidde for evigt. Lene Espersen er det seneste eksempel i rækken af ministre, som har sovet i timen ved ikke at have sørget for at opdatere politiets udstyr.

Andreas' skriver bl.a.:

“En regering som måske kan ende med at have SF som deltager, og der er ikke tvivl om, hvad en sådan regering vil betyde. Den vil betyde øget offentligt forbrug, den vil betyde øget indvandring og den vil betyde øget omfordeling, altså højere skat.”

Det er jo som at høre Claus Hjort i aftes på TV2 News. Det er jo den Venstre-propaganda, der kører frem til næste valg. Skræmmekampagne hedder det på nudansk. Jeg stemmer ikke på Helle T. Det bliver formentlig enten en V eller K-kandidat, der tør være liberal. Eller også bliver det en blank stemmeseddel.

Liberalisternes projekt har jeg megen sympati for, men jeg ser det ikke svæve. Og så nægter jeg bare at se på, at Claus Hjort og Fogh stjæler mit gamle parti fra mig! Meldte jeg mig ud af Venstre i morgen, ville det da sikkert glæde dem. Så ville de da være fri for mig, og den triumf skal de da ikke have lov at få!

P.s. Mht overskriften "Won't get fooled again" så er det for dem, der ikke lige ved det, et klassisk rocknummer fra 1971 af den berømte britiske gruppe The Who, skrevet af bandets guitarist Pete Townshend. En af linjerne lyder sådan: Meet the new boss, same as the old boss, og når jeg hører den, så kommer jeg altid til at tænke på Anders Fogh.

Update: 12.1.07: Læs Andreas seneste svar på mit indlæg

onsdag, januar 10, 2007

Foghs hykleri udstilles

For tiden markerer de konservative med svingende held egne standpunkter i forhold til regeringspartneren Venstre. Den detroniserede forbrugerminister Barfoed, der i Politiken i går kaldte sig selv for "politisk tonedøv", imens han samtidigt erklærede, at han var "stolt af det", har gjort sig bemærket med et forslag, der vil skære i dagpengene. I sin kommentar forsøgte Claus Hjort ikke at se alt for livstræt ud, da han rituelt messede, at det forslag ”ikke var og ikke bliver regeringens politik”.

Havde Barfoed været MF for Venstre havde han sikkert fået frataget sit ordførerskab. Men det er han jo ikke, og det er tydeligt for enhver at Barfoed har noget, han skal bevise. Vi skal alle inden længe vide, at det bestemt var en fejl, at han blev fyret som minister, og så vil Barfoed markere konservativ politik og forskel til Dansk Folkeparti. Barfoed skal sikkert også vise noget ekstraordinært for ikke at ryge ud af Folketinget næste gang. Han fik immervæk ikke store personlige stemmetal ved sidste folketingsvalg.

Barfoeds offensive strategi er sikkert meget populær internt hos K, men i forhold til regeringssamarbejdet med DF ses den som direkte undergravende, så hvad stiller Fogh og Claus Hjort op? Jo, de har ifølge Berlingske i dag krævet mere kæft, trit og retning i regeringen, og dermed også af regeringspartneren de Konservative.

Det har fået Berlingskes Ole Birk Olsen til at gå i arkiverne og finde Venstres solomarkeringer frem fra dengang, hvor de Konservative var storebror i VK-samarbejdet, og statsministeren hed Schlüter. Sidstnævnte er i øvrigt på sine gamle dage sprunget ud som genfødt liberal-borgerlig. Fra glemslens tåger har Ole Birk hentet to tidligere konservative ministre frem og bedt dem kommentere V-toppens krav om at K indstiller solomarkeringerne:

- Den daværende skatteminister (Anders Fogh Rasmussen red.) havde den grundlæggende opfattelse, at man kunne være i regering og opposition samtidig. Og det er jo ham, der er statsminister i dag. Jeg synes bestemt ikke, at Venstre holdt sig tilbage i sin tid, og derfor kan det ikke nytte noget, at hver eneste gang, der kommer en solomelding fra de Konservative i dag, så bryder Tredje Verdenskrig ud, siger tidligere kirkeminister Torben Rechendorff fra de Konservative.

Tidligere finansminister Palle Simonsen husker også 80ernes unge skatteminister.

- Dengang kunne Venstre godt finde på at gå ud – efter der var indgået forlig – og sige, at hvis man selv kunne bestemme, så skulle det have været helt anderledes. Så er det ret strengt, at man i dag ikke under de Konservative at markere selvstændige holdninger, siger Palle Simonsen.

Ole Birk Olesen: Synes du, at de Konservatives selvstændige markeringer i dag kan måle sig i omfang med det, som Venstre gjorde dengang?

- Nej, det kan de slet ikke.

Herefter spørger Berlingske Tidende statsministeren om Venstre havde for vane at lufte sine egne og mere vidtgående holdninger umiddelbart efter, at man havde deltaget i forlig:

- Jamen, det tør jeg da ikke udelukke, at man kan finde eksempler på. Men i et frit folkestyre er det jo også frit for ethvert folketingsmedlem at have sine synspunkter, sagde Fogh Rasmussen

Ole Birk Olesen: Så et regeringsparti kan altså godt fortælle om partiets synspunkter, selvom de ikke står i regeringsgrundlaget?

- Altså, jeg synes, at der skal være den fleksibilitet, at man i ny og næ kan komme med sine private synspunkter. Men jeg vil gerne gentage, at jeg ærligt talt synes, at medlemmer af regeringspartierne bruger deres kræfter bedst på at markedsføre, hvad regeringens politik er og så i øvrigt går i clinch med oppositionen, siger Anders Fogh Rasmussen.

Man kunne sidde på månen og stadig fornemme irritationen hos statsministeren over spørgsmålet. Man har vel et standpunkt, til man har et nyt. Statsministeren, der ellers render rundt og fortæller, hvor fast han står på sin principper, er igen taget i at hykle. Der var engang, hvor Fogh ville i pressen og føre sig frem som liberal politiker. Da han så var blevet minister, så fortsatte han sit ideologiske felttog. Det skal han egentlig ikke høste kritik for hos mig. Men da han så selv kom til at sidde på flæsket, og så andre markerer sig - oveni købet med nogle af de samme synspunkter som han selv førte sig frem med i sin tid - ja så bliver "kontrolfreaken fra Prins Jørgens gård" fornærmet.

Hykleriet bliver i øvrigt ubærligt, når Fogh siger, at det i et folkestyre er frit for ethvert folketingsmedlem at have sine synspunkter. ”I fred” burde han have tilføjet. Hvis en V-MF’er ytrer dem, så mister vedkommende jo sit ordførerskab eller bliver stoppet i Claus Hjorts ”køleskab”, hvor man kan overvintre de næste mange år. Eksemplerne er vist overflødige.

Men hykl du bare i fred, Fogh. Snart er dagen gået, og så er der heldigvis én dag mindre med dig som statsminister!

mandag, januar 08, 2007

Klynk!

Medier svigter politikere. Det er overskriften i en artikel på et af de normalt mere læsværdige sites om dansk politik "TV2 Politik".

Her fortæller to ligegyldige bagsædepolitikere fra Venstre og Socialdemokratiet den forudsigelige historie om, at de aldrig kommer i avisen. Tro det eller ej, men nyhedsmedierne har svigtet Anne Mette Winther Christensen MF (V) og Lene Hansen MF (S) til fordel for Fogh, Hjort, Bendtsen, Jelved, Thorning, Løkke osv. Jeg er lamslået over at erfare denne opsigtsvækkede topnyhed, som Mandag Morgen - formentlig i mangel på andet at tage sig til - har brugt tid på at dokumentere ved at tælle op hvilke MF'ere der er blevet citeret og hvor.

Tænk hvis medierne ikke beskæftigede sig med magthaverne i dette land, fordi de havde travlt med at sludre med nulliteter i "grebningen"? Det havde da været journalistisk set en epokegørende nyhed!

Formentlig veluddannede journalister, der har gået på højskole i Århus eller endda på universitetet har fået penge for at skrive denne artikel.

OK. Alvorligt talt: Tænk at TV2 nedlader sig selv til at placere sådan en artikel som en "tophistorie". Det er jo helt til grin. Som licensbetaler er jeg decideret forarget over kvaliteten.

Forbrugere kan jo sammenligne med et andet produkt, man kan få hos en blogger som David Troels Garby på Dansk Politik, som uden en eneste licenskrone hver dag leverer et glimrende nyhedssite på amatørbasis formidlet med stor indsigt samt viden om og levende interesse for dansk politik.

TV2 helt ærligt, tag jer dog sammen!

(Stadig) For ringe, Lene!

Opdateret mandag aften 23.06 se herunder

Landet har på femte år en borgerlig regering og en konservativ justitsminister med et solidt flertal med Dansk Folkeparti. Man skulle derfor tro, at politiet har alle moderne ressourcer mht. IT, mobiltelefoner, digitalkameraer osv. Men næh nej. Politiet sidder stadig med gamle ”hakkeapparater”, når de skriver navnet på et billede af en anholdt. Billedet?. Det tager politiet med gamle kameraer med filmruller osv. Digital kamera, tænker du? Get-out-of-here! Der er mere: Fingeraftryk. Det foregår med blæk og papir, og ikke med scanner som man ellers gør i Sverige. I Danmark kigger betjentene i Kraks kort for at finde vej – i Sverige bruger ”snutarna” GPS, man fristes til at sige – naturligvis. Radioerne man bruger i Danmark skratter – og for længst udgået af produktion…
Alle eksempler stammer fra Nyhedsavisen, der dermed leverer dagens mest interessante politiske historie med et sjældent set reelt indhold. (Det er en avis, man ikke betaler en krone for at holde…)

Vi er nogle stykker, der ikke er vilde med, at det offentlige sløser med skatteborgernes penge. Der er dog lige ét område, hvor politikerne for min skyld gerne må være lidt rundhåndede og sørge for, at politiet har state-of-the-art-udstyr a la det, man så i TV-serien ”Ørnen”. Det er faktisk en mindre skandale, at justitsminister Lene Espersen bruger mere tid på at genere lovlydige borgere ved at forbyde dem at udøve deres fritidsaktiviteter frem for at bruge kræfter på at sørge for, at politiet er up to date med deres udstyr. Thor Petersen er den anden skyldige i miséren. Når statskassen bugner af penge, så vi iflg. Thor P selv ender med at kunne købe hele verden” og IKKE at give skattelettelser, så har vi – efter min mening - også råd til at digitalisere politiet.

Lene Espersen erkender dog også selv i Nyhedsavisen, at de konservative mfl. har været for optaget af at sende flere betjente på gaden, og derfor har ”glemt” investeringer i ny teknologi. Hun skal roses for denne erkendelse og for ikke – ligesom statsministeren plejer at gøre – at bagatellisere problemet og feje det ind under gulvtæppet.

Her på bloggen noterer vi os, at Morten Bødskov (S) også har indset situationens alvor: ”Udstyret er selvfølgelig ikke godt nok, som det er nu, og derfor skal vi have udskiftet teknologien hurtigst muligt.” Flertallet for at gøre noget ved sagen her og nu er desuden rigeligt sikret med positivt klart tilsagn fra Peter Skaarup (DF).

Bortforklaringer er politikere – hele rækken rundt – eksperter i at levere. Det der står tilbage er, at en regering, der kalder sig selv borgerlig-liberal med en konservativ justitsminister, der har siddet i 5 - FEM - år har ”glemt” at sørge for at modernisere politiet. Det er simpelthen ikke godt nok. Der er ingen, der får mig til at tro på, at det er noget, som nogen har ”glemt”. Forklaringen er utvivlsomt, at regeringen - der siger, at den er en lov-og orden-regering - og især finansministeren har syltet sagerne og ikke har villet bevilge pengene. Justits-Lene har enten ikke evnet at trænge igennem eller ønsket at prioriteret sagen. Dermed er ministeren enten fraværende, svag og/eller uduelig. Måske har hun bare siddet for længe?

Update Kl. 23.06

Nyhedsavisen skriver mandag aften:

Over de seneste syv år har politiet fået over en halv milliard kroner til nyt it-udstyr. Alligevel fungerer systemerne elendigt. Vi havde en vanvittig strategi, erkender Rigspolitiet. Læs resten her.

For mig at se, viser skandalen sig nu at være endnu større end først antaget. Politikere og embedsmænd har åbenbart i fællesskab smidt skattepenge ud af vinduet, spenderet på værdiløst udstyr. Ok. Lene er ikke alene. Hvem har ansvaret for at have klattet 596 millioner kr. væk? Befolkningen forventer, at der findes nogle ansvarlige. Det politiske ansvar ligger under alle omstændigheder hos Lene Espersen. Hvis nu oppositionen og DF var lidt kvikke, så forlangte de nu en redegørelse om sagen.

Og så vil jeg da lige sige undskyld til Thor P., fordi jeg kritiserede ham for, at være for nærig med at lade tilflyde skattekronerne til politiets udstyr. Sagen og miséren ligger dermed alene i justitsministeriets ressort. Gør noget, Lene!

lørdag, januar 06, 2007

Statsministerfrue-satsning gør Fogh sårbar

Statsminister Anders Fogh Rasmussens kone, Anne-Mette, bliver nu kørt yderligere i stilling som førstedame. Hun kan nemlig hjælpe ham med at generobre de kvindelige vælgere, han mister til Helle Thorning-Schmidt, mener eksperter ifølge Fyens og Nordjyske Stiftstidende:

- Det er overhovedet ikke tilfældigt, at hun pludselig optræder meget i medierne. Tværtimod bliver hun i øjeblikket kørt i stilling som førstedame, siger Henrik Qvortrup, som mener, at det er et smart træk. For ifølge Qvortrup bunder Foghs problem med de kvindelige vælgere i, at han virker maskinel og efterhånden har fået påhæftet et ry om, at han kun har fokus på økonomi, militær og krig og desuden mangler forståelse for, at andre har anderledes prioriteter end han selv har.

Der er ikke meget at føje til Qvortrups rigtige analyse, men statsministeren skal passe på, han ikke overspiller førstedamekortet.

Det åbner nemlig op for, at pressen går statsministerfruen efter i kortene på en helt anden måde end tidligere. Hidtil gik BT med en stort opsat artikel i efteråret tættest på, hvor avisen beskrev ægteparret Fogh Rasmussen som værende "fremmede" for hinanden m.v. Den slags privatliv-snagen inviteres der yderligere til, hvis Fogh sender konen på banen fx som en anden Jaqueline Kennedy i et bevidst forsøg på at udnytte hendes person i politisk øjemed. Dette træk vil nemlig i nogles øjne legitimere pressens dyneløften, hvis Anne-Mette Rasmussens ses som et aktiv, der reelt sikrer manden fire år til i statsministerstolen.

Efter min vurdering vil pressen dække Fogh og fruens gøren og laden på en hidtil uset nådesløs måde, og hvis der rent faktisk en dag er ”noget at komme efter”, så skal Anne-Mette Rasmussen ikke længere regne med særbehandling. Denne risiko må man forvente, at statsministeren har vurderet, før han sender fruen i felten for dermed på en eller anden måde at skærpe Foghs profil hos den feminine del af vælgerkorpset.

Sidst statsministerfruen var på forsiden af aviserne, blev hun stærkt kritiseret for at lade sig fotografere med en falsk Louis Vuitton-taske. Det er ulovligt at købe kopivarer, og det burde statsministerfruen vel egentlig have opdaget, da hun i sin tid købte tasken. Politisk er det pinligt, fordi statsministeren sjældent går af vejen for at optræde moraliserende og belærende. Oven i denne sag kom den stille latterliggørelse af Anne-Mette Rasmussen, for meget kan man sige om Helle Thorning og hendes berømte Gucci-taske, men den var i det mindste ægte!

Anne-Mette Rasmussen er ifølge Fogh ”anti-spin”. Det er sikkert rigtigt, men jeg er dog ikke sikker på, at satsningen med at bruge hende i valgkampen er fornuftig. Der er simpelthen for mange risici forbundet med det, og det undrer mig at "kontrolfreaken Fogh", som altid spiller på det sikre, rent faktisk tør udsætte sin kone og sig selv for det. Det gør han formentlig kun, hvis hun bliver ekstremt forberedt og styret af spindoktorer og medierådgivere.

Anne Mette Rasmussen har før ytret sig politisk om flygtningebørns vilkår i asylcentre i en bog om førstedamer, der udkom for et par måneder siden, og det gav anledning til en del mislyde i pressen. Senere undskyldte hun sig med, at hendes udtalelser var fem måneder gamle, og at der siden var sket en masse for at rette op på forholdene på asylcentrene. Ingen tvivl hersker i mit sind, at statsministerens kones holdninger dengang kom fra hjertet samtidig med, at rådgiverne i statsministeriet snorksov i timen. Derfor spår jeg, at en ekstra skatteyderbetalt pressemedarbejder i statsministeriet får lov at være støttepædagog for Anne-Mette Rasmussen. Dermed risikerer man, at det charmerende ved statsministerfruen - hendes umiddelbarhed og især spontanitet - går fløjten. Når vælgerne og medierne gennemskuer det, hvad er der så tilbage? Det bliver spændende at følge.

Èn ting er i hvert fald sikkert: Anne-Mette skal gøre sig klar til at læse flere avisartikler med stærkt kritiske overskrifter og et indhold af ubehagelige snagen og alskens rygtedannelse om parrets privatliv. Jeg gad vide, om det virkelig er det værd? Se og Hørs redaktør Henrik Qvortrup ved da om nogen, hvad han taler om. Berømt/berygtet i det politiske miljø er jo netop en Se og Hør-artikel fra et par år siden om Foghs ”hemmelige ven”. Mon Qvortrup i øvrigt kan undgå at lægge spalteplads til mere ”hyggesladder” om sin gamle chef i sit ugeblad? Sikkert ikke. Dermed bliver det formentlig sværere for ham at spille rollen som meget brugt, indsigtsfuld og dygtig kommentator for de ”fine” morgenaviser.

onsdag, januar 03, 2007

Velfærd forudsætter skattelettelser

Alle der følger et minimum med i dansk politik, og som ikke er hardcore socialdemokrater, må indrømme, at det gamle arbejderparti har kørt på politisk frihjul længe. Hvornår har Helle Thorning fremlagt visioner for, hvad der skal ske med velfærdssamfundet, andet end at partiet vil bruge flere penge på velfærd frem for de skattelettelser, som S påstår, at regeringen er ved at spare sammen til? (Gid det var så vel..)

Man skulle derfor tro, at Thornings spindoktor for mere end et halvt år siden havde fået lov at læse Gallups meningsmåling om samme emne, der blev offentliggjort i dagens udgave af Berlingske Tidende. For ifølge Gallup foretrækker selv konservative vælgere mere kvalitet i velfærdsydelserne/bedre offentlig service end skattelettelser.

På spørgsmålet om, hvad kommunalreformens milliongevinster skal bruges til, svarer blot 22 procent af K-vælgerne skattelettelser, mens 53 procent foretrækker bedre offentlig service, skriver Berlingske.

Tallet for hele befolkningen er 60 procent for bedre offentlig service, mens 13 procent foretrækker skattelettelser.

Hvis disse tal er udtryk for befolkningens egentlige præferencer, har Thorning jo sådan set dermed fået opbakning til sin velfærdsdagsorden. De konservative, CEPOS, DI, liberale bloggere som undertegnede m.fl. kan derfor godt pakke sammen, for vælgerne har nu tilsyneladende valgt bedre offentlig service eller "velfærd a la Thorning".

Egentlig burde tallene være højere. For befolkningen er jo længe blevet foregøglet, at den offentlige sektor er nedslidt og udsultet af den borgerlige regering, til trods for at tallene viser, at der aldrig har været så mange offentlige ansatte som nu, og at der er udbredt tilfredshed med den offentlige service. Takket være Thor Pedersens udtalelser har mange vælgere fået det indtryk, at vi endda ender med snart at kunne købe hele verden, og så er der vel råd til både det ene – mere velfærd - og det andet, nemlig skattelettelser?

Hvad nu hvis man i stigende grad gav vælgerne valget mellem selv at købe serviceydelser hos private mod at slippe billigere i skat frem for i dag, hvor alle får den samme vare fra det offentlige? Ville befolkningen så stadig fravælge skattelettelserne i det samme omfang? Næppe.

I øvrigt har spørgsmålet ofte slagside. Ved at svare "bedre velfærd" fortæller respondenterne den fremmede spørger i den anden ende af telefonen, at man er et solidarisk og socialt bevidst menneske med et stort hjerte. Svarer respondenten derimod "skattelettelser" er han eller hun derimod en grisk pengefikseret egocentrisk kyniker, der kun har tanke og omsorg for sig selv. Det er i øvrigt gratis at svare "bedre offentlig service" i uforpligtende meningsmålinger. I stemmeboksen kan tingene se anderledes ud. Der spiller andre parametre - gudskelov - også ind.

I øvrigt har flere målinger vist, at marginalskatten på 63 procent har betydning for vores arbejdsudbud. I sidste ende er det faktisk mere interessant for vores langsigtede muligheder for at opretholde en høj velfærd/bedre offentlig service. Men det er jo alt for kompliceret at dressere end eller anden studerende til at spørge respondenterne om i et eller andet telefoninterview.

Vil du helst have højere velfærd/bedre offentlig service OG fortsat verdens højeste skatter i dag - ELLER - vil du have lavere skatter, samme velfærd og offentlig service som nu, men plus hvad du så selv kan købe for din skattelettelser og højere velfærd i fremtiden? Forsigtigt spår jeg et flertal for en sådan borgerlig dagsorden.

Måske går disse sammenhænge også en dag op for den såkaldte borgerlig-liberale avis Berlingske Tidende. Jeg troede ellers ikke, at avisen lod sig føre med på den galej. Redaktionen i Pilestræde burde i stedet overlade det til kollegerne på Rådhuspladsen at være propagandaorgan for socialdemokraterne og venstrefløjen.

Hvem tør i øvrigt love at kommunalreformen i sidste ende faktisk vil generere milliongevinster? Historien har vist, at man skal være endog være meget forsigtigt med at spå om, hvordan den offentlige økonomi udvikler sig. Men som sædvanlig er politikerne i gang med at sælge skindet, før end bjørnen er skudt.

mandag, januar 01, 2007

Ikke et ord om skat

Statsministeren har igen talt til befolkningen, hvor en stor del af heraf plejer de alkoholbombede baghoveder efter nytårsaftens udskejelser.

Ikke overraskende var Muhammedtegningerne i fokus. Statsministeren mente pludselig, at alle her i Danmark havde stået vagt om vores værdier, da landet kom under pres fra den muslimske verdens korrupte regeringer og fra fanatiske dele af de muslimske landes befolkninger med bund i hysteri, misforståelser og decideret løgnepropaganda fra danske imamer. Venstrefløjen, Arla og Politiken var i hvert fald ikke blandt dem. På TV2 News spekulerer Hans Engell og Michael Kristiansen i, at det er trick Fogh anvender for ligesom at samle nationen. Det billede Fogh tegnede, havde intet med virkeligheden at gøre.

Fogh sagde mellem linjerne, at Danmark er ude af Irak, så snart lejligheden byder sig. Dernæst pralede han af Danmarks gode økonomiske konjunkturer med lav arbejdsløshed osv.

Statsministeren talte om velfærdsreform og bedre offentlig service. Der var opsang til forældrene om at bruge mere tid på deres børn, sørge for at de laver lektier og møder udhvilede i skolen. (Fogh ved sikkert, hvad han taler om, som tidligere weekendfar til tre børn…)

Statsministerens borgerlige ord eller ”gardinpræken”, hvor der blev stillet krav til borgerne om at bruge tid på børnene, løbe stærkere i det daglige osv. hænger så ikke sammen med, at de samme borgere fortsat brandbeskattes af deres arbejdsindkomster. Det er de færreste, der tror på, at bedre offentlig service bliver gratis for skatteborgerne. Samtidig med belærte statsministeren overenskomstparterne om at holde igen. Dér er altså heller ikke noget at hente for denne del af arbejdsstyrken. Det ser derfor ud til, at vi igen i år kan skyde en hvid pil efter skattelettelserne. De skal nemlig finansiere statsministerens valgkamp og kommende charmeoffensiv overfor de offentlige ansatte – hvor mange af dem i øvrigt er kvinder. Præcis de to målgrupper, hvor statsministeren har tabt opbakning de sidste halve år.

Finansministeren har tidligere sagt, at man ikke skal tale om skat. Det gjorde statsministeren heller ikke. Ikke desto mindre er der stadig en forventning hos regeringens loyale vælgerkorps om, at regeringen får nedbragt skattetrykket – især af de sidst tjente kroner.