Hvordan skal man forholde sig, hvis man får mistanke om korruption? Det er egentlig kernen i det drama, der udspiller sig p.t. i København.
Entreprenørkoncernen NCC mener i hvert fald, at de modtog ”underlige signaler”, efter at de henvendte sig til én eller flere politikere i Københavns Borgerrepræsentation, fordi NCC ville påvirke en politisk beslutning angående et byggeprojekt ude på Teglholmen.
Efter NCC’s udsagn var der ”ingen rygende pistol”, men alligevel valgte NCC-ledelsen at gå videre med sagen, fordi en ubehagelig mistanke hos dem var vakt. Det er vel en reaktion, som man et eller andet sted kan forvente af enhver anstændig borger i dette land.
Entreprenørkoncernen forklarer, at de ikke gik direkte til politiet, fordi de ikke havde klokkeklare beviser. Alligevel må man formode, at NCCs mistanke bygger på et eller andet konkret. Entreprenørerne valgte i stedet at gå til socialdemokraternes politiske ordfører Anne Vang. Hun er sammen med 54 andre politikere medlem af borgerrepræsentationen, men hvorfor NCC fandt det logisk at henvende sig til en socialdemokratisk politiker, når én af de angiveligt implicerede, er en venstremand, står ikke lysende klart for mig. Dét skylder de offentligheden en fornuftig forklaring på.
Anne Vang lader fornuftigvis sagen gå videre til Claus Juhl, der er adm. direktør i Københavns Kommune. Ham må vi lige have præsenteret:
Ritt Bjerregaards højre hånd, Claus Juhl, er en tidl. embedsmand fra finansministeriet, som på imponerende rekordtid har præsteret at få skabt betydelig modvilje mod sin person. Fx er en stor del af medarbejderne i økonomiforvaltningen flygtet derfra, og de tiloversblevne dumper deres chef i de interne evalueringer. Juhl skulle også have spillet en lidet glorværdig rolle, da Teknik og Miljøborgmesteren Klaus Bondams daværende administrationschef Mette Lis Andersen skred fra stillingen, fordi hun ville ikke medvirke til at bøje reglerne, så Ritt Bjerregaard kunne få sine billige boliger. Claus Juhl fører sig altså gerne frem i forhold til ledelsen i andre afdelinger, som var han en departementschef i Statsministeriet. Det er dog ikke alle, der finder sig i mandens brutale føren sig frem. Det er faktisk sket ved mindst én lejlighed, at en politisk chef har bedt Juhl forføje sig tilbage til sin egen "hule", efter at han forsøgt at underlægge de andre afdelinger sin vilje. Det er derfor i særklasse utroligt, at Claus Juhl har bidraget til sådan en nærmest entydigt negativ stemning omkring sin person og sit arbejde. Især når man tænker på, at manden kun har siddet i chefstolen i 11 måneder.
Nå tilbage til sagen:
Claus Juhl anmelder – efter samråd med Ritt Bjerregaard – sagen til politiet. Dermed deler begge ansvaret. Ritt Bjerregaard lader åbenbart embedsmanden træffe beslutningen om at anmelde sagen til politiet. Hofsnog Juhl har rutineret dækket sin ryg ved at have truffet beslutningen efter at have orienteret chefen. Endnu er Venstre ikke orienteret om sagen, men det sker onsdag, da Ritt Bjerregaard orienterer Venstres borgmester Martin Geertsen.
Nu kunne politiet i fred og ro undersøge sagen, afhøre de implicerede osv. Men det sker ikke, og snakken og rygterne går selvom sagen endnu endnu ikke er kommet til offentlighedens kendskab. Det sker dog fredag, hvor Ritzau, TV2News med Politiken lørdag som kilde udbasunerer historien. Det er Politiken, der har hele historien og NCCs kommunikationsdirektør Bo Dybkær stiller beredvilligt op til alle medier for at orienteret om NCCs korruptionsmistanke.
Hvem har så lækket historien til Politiken? Venstre? Næppe. Politiet? Utænkeligt. NCC? Ikke hvis de har en kompetent og ansvarlig ledelse, derfor heller ikke sandsynligt, må man da tro. Hvem er der så tilbage, der kender tilstrækkeligt til detaljerne? Svar: Ritt Bjerregaard og socialdemokraterne og kommunens administration. Da de sidsnævnte næppe foretager sig noget uden Ritts medvirken, så er det nærmest usandsynligt at den socialdemokratiske ledelse på Rådhuset ikke har en finger med i spillet, da Politiken kan bringe historien på forsiden lørdag.
Lørdag kan Venstres top gå til modangreb. Gruppeformand Pia Allerslev rykker i felten og affyrer "bredsider" mod S-toppen for spin, mudderkastning og ubegrundet tilsværtning af Venstrefolk. S-toppen sender gruppeformanden Jesper Christensen i byen, der afviser angrebet. Medierne går i selvsving.
Det kommer frem at særligt én person – en Venstre-politiker - skulle være særligt mistænkt. Til trods for, at manden ikke er afhørt, så viser BT og Ekstra Bladet så meget ”respekt” for princippet om, at man er uskyldig, indtil at det modsatte er bevist, så de nævner hans navn i deres omtale af sagen søndag. Mandag følger gratisavisen 24 Timer trop og gør det samme. Det sker til trods for, at offentligheden intet ved om detaljerne, og at NCC for længst har indrømmet, at de ingen konkrete beviser har, ligesåvel som ingen andre heller ikke har fremlagt beviser i sagen. Alligevel har sagen ét konkret resultat:
Den mistænkte Venstremands navn er blevet trukket gennem sølet, uden at han har haft lejlighed til at forsvare sig. Manden er kendt for at være en særdeles hård kritiker af Ritt og Klaus Bondam, så det vil være et politisk resultat i sig selv for socialdemokraterne, at blive af med ham.
Man kan ikke kritisere Ritt Bjerregaard for at overgive sagen til politiet. Det ER politiets opgave at efterforske sagen, hvilket NCC selv skulle kunne have regnet ud fra starten. Men man kan kritisere Ritt Bjerregaard og Co. for – hvad jeg mener, er højst sandsynligt - at have lækket hele historien til Politiken.
Sagen kan udvikle sig i to retninger:
1. Mistanken om korruption viser sig mod min forventning at være velbegrundet – og en sigtelse bliver rejst. Retssystemet tager over.
2. Mistanken er ubegrundet. Til trods for, at det pågældende BR-medlem er pure frikendt har Venstres politiske ledelse og den pågældendes anseelse formodentlig taget skade i et eller andet omfang af sagens omtale i offentligheden. Beskyldningerne flagrer i luften.
I begge tilfælde kan Ritt Bjerregaard trække på skulderen og fortsætte som ingenting. Venstre kan puste sig op, men bydronningen har et kæmpeflertal, og mon ikke det snart bliver business-as-usual? Svinestreger eller ej. Game-set-and-match-Ritt
Politik er i sandhed en ”smuk” branche.
P.S. Til orientering deltog jeg ikke i sidste kommunalvalgkamp dvs. i 2005. Jeg har dog tidligere deltaget i Venstres kampagner ved kommunalvalgene 01, 97 og 93.
Jeg kender flere af Venstres politikere.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
13 kommentarer:
Mon ikke NCC gik til Anne Vang, fordi hun er medlem af Teknik- og Miljøudvalget og dermed den person fra "regerings-siden", de har haft kontakt med? Jeg ved det lige så lidt, som du.
Og at sige, at det er utænkeligt, at politiet går til pressen, vil jeg mene er naivt og direkte i modstrid med hvad historien har vist. Du ved vist også, hvor stort et netværk aviserne har på de forskellige politistationer rundt i landet. Og ganske mange PB'er nyder godt af at give et tip til redaktionerne fra tid til anden.
At Ritt har en interesse i at lække, er åbenbart. Men jeg tror nu, hun ville have gjort det mere elegant. Trods alt.
@anonyme ven
Enige i din betragtninger om politiet, men dette er ikke en almindelige kriminalsag. Politiets folk er formentlig ikke så ubegavede at de lækker så potetentiel og sprængfarlig en politisk sag.
Kald mig naiv, jeg nægter simpelthen at tro det. De vil blive "korsfæstet" offentligt hvis de blev afsløret.
jeg tror heller ikke at det adminstrationen med jeg stejler lidt imod din beskrivelse af embedsværket som sådan et lydigt halehæng til Ritt.
Mange af embedsmændene har hun jo ikke udset selv.
Jeg kan heller ikke se hvad Ritts interesse i at lægge sagen skulle være.
Hun sidder solidt på magten på trods af klare tendenser til magtmisbrug i forbindelse med Jagtvej 69 og hendes bolig plan.
Men det er da en interessant historie i hvert fald. Kommer lige efter dommen mod Brixtofte, hvilket får en til at tænke på om timingen vist ikke er helt tilfældigt.
Eller hvad med NCC der mister 100 millioner fordi nogle BR politikere pludselig skifter mening om deres projekt, er det en tak for sidst.
Eller hvad med Man B&W der sidst måtte bruge over en halv milliard for at flytte væk fra et bolig område, for så blot at risikere at det sker engang til.
Eller hvad med...
Jeg ville nu mene at NCC er dem der lige nu har færrest interesser i at historien kommer ud på den måde den er kommet ud på.
Baggrunden for hele historien er at NCC er dem der i højest grad har spillet med på Ritts boligspil. NCC har således direkte tilbudt at levere billige boliger såfremt de kunne få en højere bebyggelsesprocent skrevet ind i lokalplanerne. På den måde er det lykkedes NCC at blive en af socialdemokraternes yndlingsdevelopere fordi de tager ansvar for den sociale diversitet osv. osv.
Nu skal man så i gang med at bygge på Teglholmen og NCC rykker som de første. Teglholmen er en væsentlig del af udviklingsplanen for Sydhavnen, NCC har udover billige boliger accepteret et stort bidrag til infrastruktur i området, kommunen har købt en grund til at bygge skole osv.
Der er med andre ord rigtigt gode grunde til at man vil have byggeri på grunden, også selv om miljøforholdene er noget lunkne.
Det viser sig så at kommunen er gået ud over kompetencerne og har godkendt et byggeri som senere bliver underkendt i naturklagenævnet.
Nu er kommunen for alvor i problemer. Soc.dem's samarbejdspartnere om billige boliger, og første developer som offentligt støtter billig bolig projektet har tabt 60 - 70 mio. og kan lægge sag an mod kommunen og ikke mindst ryger de første billige boliger projekter.
På baggrund af det gode venskab mellem soc.dem. og NCC støtter soc.dem + RV en lovliggørelse via ny lokalplan, selvom det kan koste 1.200 Metal-arbejdspladser hos MAN-BW, kun venstre har ikke samme interesser i at omgå reglerne, da de ikke har samme billig-boliger interesser (faktisk morsomt at det pludselig er V der beskytter industriarbejdspladser, men måske handler det bare om at holde loven eller træde på overborgmesteren ømme ligtorne).
NCC er altså massivt pressede, har investeret en masse penge, som måske/måske-ikke kan hentes hos kommunen (hvad man ikke har lyst til da det koster bad-will).
Derfor prøver NCC at presse kommunen og herunder venstremanden. I den forbindelse har de ledt efter det mindste der kunne lugte dårligt, og har fundet en lillebitte sag.
Efter min vurdering skulle dette aldrig bruges til mere end at presse Jesper Schou Hansen: "Hvis du ikke stemmer for går vi til pressen, men først går vi til soc.dem. sådan de har noget på dig..."
Det er så her filmen knækker, fordi NCC's gamble ikke virker. I stedet for at bruge oplysningerne til at presse venstre til at stemme ja i TMU går soc.dem. direkte til medierne fordi man lugter blod. Dette er den eneste tolkning jeg kan få til at passe med den spegede sagsgang og NCC's besynderlige adfærd. Ville de have en politisag ville de jo selv have taget den.
Jeg tror imidlertid at soc.dem. har groft overvurderet bevisets stilling, og når Jesper Schou er blevet pure frifundet står soc.dem. tilbage som ækle spinapparater, også mere end Jesper Schou står som en mulig svindler, men de største tabere er godt nok NCC.
NCC er allerede mindre velset i branchen pga. deres metoder generelt, deres manglende evne til at lave penge og ikke mindst deres uheldige kurs i forhold til billige boliger. Med denne sag får de så stort et hak i næbbet at jeg ikke tror direktionen holder til det. Det er jo altså kotume at holde brancens små svinestreger til det mundtlige plan og i hvert fald ikke offentliggøre det.
Så for NCC er presseomtalen kun af det onde, og især fordi det efter dette blive endnu sværere at finde flertal for byggeriet, så det kan simpelthen ikke være fra NCC at pressen er blevet tippet, så pilen peger jo ligesom på soc.dem.
Jeg har glædet mig til at høre dit syn på sagen.
Min personlige holdning er at NCC og Socialsdemokraternes ageren i denne sag er besynderlig.
Omvendt er det mit indtryk (fra randen af Københavnsk lokalpolitik), at netop i forbindelse med store byggeprojekter, har politikerne været lydhør overfor store økonomiske interesser. Det må de naturligvis også gerne, så længe det ikke kammer over i egentlig korruption.
Jeg har ikke den store tiltro til at forløbet ikke kan være foregået som beskrevet af NCC. Men hold da op, hvor har sagsforløbet været mærkeligt.
Jeg tror det ender med en pure frifindelse af den omtalte politiker, der vist er blevet "afsløret" i Politiken i dag!. En noget meningsløs "afsløring", da han er det eneste Venstre medlem i Teknik- og Miljøudvalget...
/Limagolf
Ifølge Nyhedsavisen idag, har NCC også henvendt sig til andre partier på Rådhuset - altså ikke alene til Socialdemokraterne. Det tager lidt luften af din ballon, ikke?
"Ifølge Nyhedsavisen idag, har NCC også henvendt sig til andre partier på Rådhuset - altså ikke alene til Socialdemokraterne. Det tager lidt luften af din ballon, ikke?"
Det er jeg ikke så sikker på. Især, hvis man ser den sene TV-avisen fra i går, hvor det klart fremgik af et brev fra NCC til Martin Geertsen at henvendelsen til ham på ingen måde handlede om korruptionsmistanken, men at man ville "drøfte" sagen ude på Teglholmen. Geertsen henviste til partiets ordfører, der er den nu mistænkte i sagen. Dagen vælger NCC at gå til socialdemokraterne med deres mistanke. NCC ville ikke igår kommentere TVAs oplysninger
Det fremgår i øvrigt af Nyhedsavisens artikel, at det er NCCs kommunikationschef, der er ophavsmand til oplysningerne om at andre er blevet orienteret. Men hvor dyb den "orientering" var , ja det blev så afsløret af TVA i går.
Jeg vil gerne opfordre dig og alle andre til at se TV-Avisens indslag kl 21.
Det er i øvrigt værd at bemærke at hvis og såfremt Jesper Schou har taget sig betaling for sin stemme, så ligger det i direkte forlængelse af traditionerne i Københavns Kommune.
Byggetilladelser bliver, uanset plan- og forvaltningslov aldrig givet uden modydelser, typisk i form af bidrag til kommunale anlæg som broer, veje, idrætsfaciliteter osv.
@nai
Forskellen er trods alt, at sådanne "modydelser" især er sket er lovet leveret i forbindelse med en åben politisk proces, hvor alle har været hørt i sagen, og hvor det er samfundet som sådan, der får glæde af modydelserne. Og så skal det jo være lovligt, for samfundet og dem der tegner det, at slutte den slags aftaler.
Det kan dermed - efter min mening -på ingen måde sammenlignes med korruption, som den der diskuteres i denne sag.
Enig i at der er gradsforskelle i om man kræver levering af "offentlige" krav eller "private" krav til gengæld for en rimelig sagsbehandling, men det ændrer ikke ved at det principielt er yderst problematisk.
I forhold til de billige boliger har et flertal i kommunen således gennemtrumfet et yderst usagligt hensyn i sagsbehandlingen af nye byggeprojekter.
Der har godt nok været megen modstand i teknik og miljø (og særdeleshed plan og arkitektur), tænk bare på Mette Lis Andersen, men alligevel har man haft adgang til begrænsning af legitime krav til arkitektur, bebyggelsesprocenter osv. hvis bare man kunne hjælpe med at opnå et politisk mål hos flertallet i BR (dvs. byggeri af billige boliger). Der er f.eks. hvad der er sket i forbindelse med behandlingen af lokalplanen for Islands Brygge Syd, hvor der pludselige var en højere bebyggelsesprocent efter at developere har talt pænt om ideen om billige boliger (der var i virkeligheden her relationen mellem Ritt og NCC startede).
Andre steder har du kun kunnet få din byggesag igennem hvis du til gengæld satte byggejord af til almennyttigt til reduceret pris.
Jeg siger ikke at det er at sidestille med korruption i den forstand at det ikke er egen berigelse, men det ændrer ikke ved at magtfordrejning er normen i Københavns Kommune uanset om denne er til egen fordel eller benyttes til bestikkelse af egne vælgere.
Min pointe er blot at man således har skabt et klima hvor ting som i alle andre kommuner ville være dybt forkasteligt pludselig bliver almindelig praksis. (Mette Lis og hendes afsked med kommunen er i den forbindelse ganske symptomatisk).
I en sådan atmosfære af institutionaliseret magtmisbrug bliver det straks noget sværere at skelne mellem rigtigt og forkert. Lidt apropos den tidligere post om Brixen, som godt nok opnåede gode resultater men gjorde i kraft af trusler og magtfordrejning.
Så jeg mener at den almindelige magtfordrejning er ganske relevant at tale om i forbindelse med korruptionsanklager som vi har set her.
I øvrigt deler jeg, som det nok fremgår, ikke helt din vurdering af at Ritt vil fremstå som vinderen. Jeg synes faktisk det er lykkedes at få medierne til at bringe spinvinklen, sådan at Ritt fremstår konspiratorisk. Men hun har godt nok heller ikke haft pressen med sig på det seneste.
Ellers tak for god blog forresten :-)
Hai nai! ;-)
Tak for dine relevante kommentarer, og tak for din ros :-)
vh Jarl
Interessant post. Det virker som om man kan slippe afsted med meget i Kbh. - og her tænker jeg også på en tidligere post om en pressechefs anklager mod Pind for at købe sex med kommunalt kreditkort. Ligeledes at en forvaltningsdirektør bliver gået, da hun ikke vil bakke op om sin chefs ulovlige projekt. Hvis det skete her i Århus, så ville der lyde et ramaskrig. Det gør der måske også i Kbh. eller hvad? Men måske er det manglen på konsekvenser der gør, at man handler som man gør - S sidder jo solidt på magten.
I korruptionssagen tyder det på at pilen peger på NCC som den egentlige pressionsudøver og i næste række på S. Men mon vi har hørt alt endnu?
Send en kommentar