"Nu dages det Karen, det lysner i Øst(jylland)"

Karen Jespersen erklærede forleden åbent og ærligt på TV2: ”Jeg er ikke liberalist”. Må man have lov at spørge, hvad hun så vil i Venstre – Danmarks liberale parti? Hvorfor insisterer partiet på at kalde sig Danmarks liberale parti, hvis det ikke længere netop er et parti for liberale eller liberalister? Hvorfor vil Venstres stærke mand Claus Hjort Frederiksen forhindre - med sine mange tidligere indvendinger - andre i at opstille til folketinget under navnet ”Liberalisterne” når disse mennesker frit, åbent og uden nogen som helst betænkeligheder nu vedkender sig at være, netop liberalister?< For de fleste er det en gåde, medmindre det selvfølgelig bare handler om, at Venstre bevidst spekulerer i at undgå at miste vælgere til det ny parti.

Indtil for ganske nylig har Venstretoppen med deres protester/indvendinger effektivt "saboteret" Liberalisternes muligheder for at samle underskrifter ind for at kunne blive opstillingsberettiget. Halvandet år tog det samlet set at behandle sagen. Først ét år i indenrigsministeriet hos Lars Løkke Rasmussen. Da så Liberalisterne brokkede sig, røg sagen over til Lene Espersen i Justitsministeriet, der "kun" brugte et halvt år til at overveje sagen. Ingen kan endnu forklare, hvorfor det tog så lang tid. Havde den samme sagsbehandling fundet sted i udlandet, havde samtlige folketingspolitikere uden tvivl råbt op om magtfordrejning og derpå gået i fakkeltog til Rådhuspladsen m.v., men vi er pæne mennesker her i landet. Tamilsag til trods, så kan vi ikke i levende live forestille os, at regeringsembedsmænd ligger under for nogen form for politisk pression ved bevidst at sylte sager som denne. Derfor sker der nok heller ikke meget mere i denne sag, hvor partinavnet Liberalisterne – Frihed og Velstand i øvrigt også - og pinligt langt om længe – er godkendt. Forestillingen frem til finanlen var i hvert fald uskøn, og skyggen falder på Venstre-toppen.

Nu skal de gode folk i Liberalisterne måske i stedet koncentrere sig om at få lidt bedre styr på kommunikationen. Foreløbig er det lykkes for dem at fremstå som et parti for forkælede veluddannede fornærede mænd omkring de fyrre uden nogen som helst form for appel til kvinderne. Forsigtigt tror jeg på, at Liberalisterne har et potentiale, men der skal bedre styr på udmeldingerne – ellers giver de Claus Hjort alt for let spil mht at underspille partiets muligheder over for "regeringsskribenter" som Thomas Larsen på Berlingske mfl. For der er et behov for et egentligt liberalistisk parti til højre for Venstre og de konservative. Ellers kan Fogh lade sin flanke til højre stå helt udækket, mens han og Claus Hjort ”pakker Helle Thorning-Schmidt ind i vat” ved at brænde endnu flere offentlige midler af på velfærdsgoder til befolkningen, med inspiration i socialdemokraternes tænkelige og utænkelige velfærdskatalog. Jeg vil i øvrigt sent glemme tirsdag i sidste uge, hvor den liberal-borgerlige statminister Anders Fogh Rasmussen skamløst stod og pralede af, at de offentlige udgifter aldrig havde været større (!) Tænk at man skulle opleve det fra en mand, som for 15 år siden talte om ”velfærdsnarkomani”.

Dengang hørte jeg til dem, der mente, at Fogh overdrev velfærdsstatens skyggesider i bogen fra "Socialstat til Minimalstat"?. Måske var det bare et "spin" eller en nyttig rekvisit i en kynisk selviscenesættelse af sig selv som "ideolog" med henblik på at få intern opbakning til at blive Venstres leder efter Uffe? Nej, det kan det næppe være, for hans kone - førstedamen - sagde i et stort interview i Søndagsavisen, at hun hadede spin. Jeg mener, hun kan da ikke sådan gå og hade, hvad hendes egen mand går og laver, vel?

Er der da nogen ende på Venstres ryk mod venstre? ”Nu dages det brødre, det lysner i øst(jylland)” Måske er det efterhånden heller ikke helt utænkeligt, at Claus Hjort går og fløjter denne gamle socialdemokratiske melodi. For først stjal han og Fogh socialdemokraternes politik. Siden løb de med en af partiets toneangivende politikere, så hvorfor nu holde sig tilbage med at tilrane sig Socialdemokraternes håndfaste kulturklenodier såsom den røde rose? Hvorfor ikke lade Venstres landsmøde indlede med en sang af arbejderdigteren Oskar Hansen?