Tænk på et tal

Ekstra Bladet skriver i dag, at det faktisk var enreprenørkoncernen NCC som forsøgte at købe dvs. bestikke Søren Pind. Den tidl. borgmester i København skulle angiveligt som modydelse påvirke en anden Venstrepolitikers Jesper Schou Hansen beslutning i den for NCC vigtige byggesag på Teglholmen. Schou Hansen har tidligere i pressen været hængt ud som ”hovedmistænkt” i sagen, og er Venstres repræsentant i det relevante Teknik og Miljøudvalg, som åbenbart har for vane at træffe beslutninger imod NCCs interesser.

Ekstra Bladet skriver i dag onsdag:

- at NCC var villig til at betale mindst 8000 kroner, men muligvis et langt højere beløb, hvis Søren Pind ellers 'bed på'. Men Søren Pind betakkede sig og afbrød i stedet al videre kontakt med NCC.
Søren Pind ønsker hverken at af- eller bekræfte Ekstra Bladets oplysninger. NCC har hidtil påstået, at valgkamp-bidrag til politikere var imod firmaets etiske regler

Ikke overraskende har NCC en anden opfattelse af den samme historie. Nyhedsavisen skriver i dag,

Flere kilder oplyser til avisen, at NCC har beskyldt Søren Pind og Jesper Schou Hansen (V), medlem af Københavns Borgerrepræsentation, for at forsøge at presse virksomheden til at bidrage økonomisk til Pinds valgkampagner. NCC oplevede angiveligt, at Venstre kun ville lægge de helt afgørende stemmer til NCC’s planer om at bygge 204 lejligheder i Sydhavnen, hvis virksomheden gav det økonomiske bidrag

Lad os dvæle ved de økonomiske interesser, der er på spil i sagen.

8000 kr. til Søren Pinds valgfond. Det er det beløb, som Søren Pind og den anden Venstrepolitiker – ifølge NCC kilders læk til Nyhedsavisen – skulle have afkrævet NCC for pludselig at ændre deres holdning til Teglholmsprojeket. Et projekt, hvor entreprenørkoncernen står til at tabe et tocifret millionbeløb. 8000 kr. er bestemt mange penge. Bare ikke til at føre valgkamp for. Dette beløb rækker ikke engang til en lille bitte valgannonce i ”Dato”. Men det er så den pris Søren Pind – ifølge Nyhedsavisen og andre indsigtsfulde medier – er villig til at lade sig bestikke med, og risikere hele sin politiske karriere, anseelse m.v. for. Må man have lov til at spørge: Hvad er proportionerne i denne sag? Hvem er det egentlig, som reelt set har et økonomisk motiv i denne sag?

---

Aviserne skriver dagligt om sagen, mens hovedpersonerne tier. I hvert fald offentligt. Medierne må dog få deres historier og kilder og dokumenter et eller andet sted fra. Og der må derfor være to hovedkilder i historien. Den ene kilde er NCC som lægger e-mails mv. frem, som de har modtaget fra den ”hovedmistænkte” venstrepolitiker dvs. Schou Hansen Den anden kilde må være Venstres folk i København, som ligeledes er leveringsdygtig e-mails og breve m.v. fra NCC. Dertil kommer al spinnet og fortolkninger fra parterne osv. undervejs. Andre muligheder eksisterer, men de er nok mest teoretiske.

I dag konkluderer Politiken i en analyse, at sagen kan ende med også at få konsekvenser for socialdemokraterne. Avisen kan jo ikke så godt skrive det, som jeg er overbevist om, at det er Ritts folk enten socialdemokraterne eller embedsmændene, der oprindeligt lækkede hele historien til Politiken i sidste uge, og at den klæber til bydronningen. Alligevel når Politikens analyse frem ad andre veje til noget nær den samme konklusion: At NCCs troværdighed har det svært, og at socialdemokraterne i sidste ende kan stå med en dårlig sag, fordi de tog NCCs påstande om Venstre for gode varer.

Hvis Ekstra Bladets nye oplysninger er korrekte, så kan man sige, at NCC’s troværdighed nærmest falder time for time, og at pendulet – for tiden – svinger i retning af Venstrefolkene.

Det er mig i øvrigt en gåde, hvordan entreprenørkoncernens øverste ledelse oppe i Stockholm kan lade deres folk her i København drive denne sag så vidt. Det er ren spekulation fra min side, men kan man forestille sig, at NCC’s folk i Danmark er så desperate for ikke at miste penge ude på Teglholms projektet, at de har grebet efter, hvad der – måske – viser sig at være et halmstrå? Dvs. at anklage Venstres politikere for forsøg på korruption, og dermed skabe en mulighed for overfor deres chefer at (bort)forklare NCCs elendige økonomiske resultater og kuldsejlede byggeprojekter, fordi den strandede på politisk modstand. Dvs. korrupte politikere i København?

Hvis det forholder sig sådan, bør en koncernledelse så ikke snart gribe ind overfor NCC’s kommunikationschef Bo Dybkær og den øvrige topledelse, som åbenbart fører en efterhånden tabt spinkrig mod Søren Pind og andre folkevalgte Venstre-politikere, og i stedet lade politiet gøre deres arbejde færdige i ro og fred?