NCC-sagens konsekvenser

I denne uge blev der sat et foreløbigt punktum for NCC-sagen. Som Jarls Blog skrev allerede den 14. marts, så ville politiets og siden statsadvokatens undersøgelser af korruptionsanklagerne munde ud i det rene ingenting. I tirsdags kom statsadvokatens endelig dom: Ingen anklager bliver rejst. Den pågældende V-politiker Jesper Schou Hansens person er således renset for alle anklager om korruption.

Jeg gør mig dog ingen illusioner: For mange vil Schou Hansens navn fortsat klæbe til korruptionsanklagerne. Det danske sprog er fyldt med ordsprog som fx. ”Der er ingen røg uden en brand”. Med andre ord: Sladder, løse rygter og fantasifulde påstande er troværdige kilder, når folkedybet dømmer om folks karakterer og handlinger. Det er grusomt og ondt, men ikke desto mindre en realitet. Jesper Schou Hansen er ikke den eneste i denne verden, der er blevet udsat for det, og han bliver ikke den sidste.

Èn ting er, hvad almindelige mennesker tænker og udtaler om en sag, som de kun har perifer kendskab til. Det må man leve med i et demokrati. Noget andet er, hvad avisjournalister kan få sig selv til at skrive i deres artikler.

Tag for eksempel Nyhedsavisen, der kørte flere forsider på NCC-sagen og som hængte navngivne personer ud i stort opsatte artikler, hvor avisens journalister demonstrerede et imponerende ringe kendskab til københavnsk politik og erhvervslivet. Til gengæld var avisens lyst til mikrofonholderi og sensation nærmest ikke til at styre. Nyhedsavisens vinkel var dog i det mindste konsekvent ensrettet: V-politikerne var skurke og NCC nærmest et offer i sagen. Socialdemokraternes og NCCs åbenbare interesser i sagen fandt journalisterne på Nyhedsavisen det ikke værd at interessere sig for. Til gengæld valgte man nærmest bevidstløst og ukritisk, at kolportere NCCs synspunkter i sagen. Da NCC-sagen så omsider fandt sin afslutning, fik man flikket én lille spalte sammen, der let konstaterede sagens udfald, og som blev placeret på side 13! Nyhedsavisen har naturligvis ikke beklaget, at den fastholdt en vinkel, som altså ikke holdt og at man uretmæssigt hængte folk ud ved at offentliggøre deres navne osv. Det overrasker dog ikke denne blogger, som ret præcist forudsagde Nyhedsavisens "stilfærdige" reaktion på statsadvokatens afgørelse.

Heldigvis fandtes der medier, som hele tiden kørte en generelt sober linje, som fx Dato, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten, der i langt mindre grad var til fals for NCCs spin og som også fandt plads til at afdække NCCs og Socialdemokraternes motiver i sagen.

NCCs renommé har lidt ubodelig skade i offentligheden med sagen, som flere ser som et tilsløret angreb fra en privat virksomhed på en folkevalgt kommunalpolitiker - altså nærmest som et fejlslagent anslag med selve demokratiet. Naturligvis kan NCCs ledelse i Stockholm ikke henover natten fyre NCCs danske ledelse. Det vil formentlig ske i dølgsmål over det næste års tid. Hvis man foretager en rundspørge i dansk erhvervsliv, blandt danske politikere og journalister, så er det min påstand, at den vil vise, at entreprenørkoncernens troværdighed har ramt gulvet. Det vil tage år førend, at NCC bliver taget alvorligt igen af offentligheden. Det kræver som minimum en udskiftning af de tre-fire topledere, som har været blandet ind i sagen. Desuden gætter jeg på, at spurgte NCC et dyrt konsulentbureau, hvad de skulle gøre, så ville man anbefale, at Bo Dybkær snarest bliver skiftet ud som virksomhedens kommunikationschef. For han personificerer virksomhedens skandaløse opførsel i sagen.

På rådhuset er der nemlig en udbredt og stigende mistanke til, at det i virkeligheden var entreprenørvirksomhedens kommunikationsfolk, der i februar lækkede hele historien om korruptionsanklagerne til Politiken. Ingen kan bevise det, men flasken peger i stigende grad på NCC. Man kan indvende, at det også er i socialdemokraternes interesse, at pilen nu peger mod NCC, da Ritts spinfolk hidtil har været de hovedmistænkte. Interessant er det at i hvert fald dagbladet Politiken har været ude og forsvare socialdemokraterne i sagen. Hvilken interesse skulle de have haft i lækagen?, spurgte avisen forleden. Det kan Politiken vel kun gøre, hvis de VED, at socialdemokraternes spinfolk netop ikke står bag lækagen?

Ritt Bjerregaards humør oven på sagen er p.t. på nulpunktet, og bydronningen beskrives som usædvanlig muggen. Det er der formentlig flere grunde til. Mindst én af overborgmesterens spindoktorer har været blandet ind i NCC-sagen ved at have været lidt for proaktive mht. at sværte Schou Hansens person til over for Ekstra Bladet. Ritts store løfte om 5000 billige boliger er konstant under beskydning for at være ulovligt eller på kanten af det lovlige fra både en tidligere kommunal embedsmand Mette Lis Andersen, politiske modstandere og medierne. Især Jesper Schou Hansen har været særdeles aktiv i denne sag og hans hårde beskyldninger om ulovligheder fik Ritt Bjerregaard til at bestille et skatteyderfinansieret notat hos advokatfirmaet DLA Nordic til kr. 35.000, der skulle kaste lys over om en sag mod Venstrepolitikeren for injurier, kunne vindes. Det kunne den ikke, viste notatet. Medieomtalen af notatet bidrager heller ikke til at forbedre Ritts humør.

Schou Hansen har med NCC-sagens udfald alle grunde til at fortsætte et veritabelt korstog mod Ritt, socialdemokraterne, NCC og kommunens administrerende direktør Claus Juhl, der i sin tid anmeldte sagen til politiet uden overhovedet at have talt med nogle af Venstres politikere. Med mit kendskab til Schou Hansen, så glemmer han ikke korruptionsanklagerne foreløbigt. Han mangler derfor næppe motivation for at bruge masser af tid på Ritts boligsag.

Så NCC-sagen med dens udløbere får efter alt at dømme et langt efterspil.