"En venstrefløjsbastion er faldet!"

Med ungdomshusets nedrivning taber den yderste venstrefløj en vigtig bastion. Huset har været symbol på det sene anarkistiske ungdomsoprør i sluthalvfjerdsernes København. Dengang var medierne og tidsånden med venstrefløjen og deres darlings i BZ-bevægelsen. Det er den ikke længere.

Ydermere er politiet blevet langt bedre til at tacke urolighederne og ikke mindst medierne spiller slet ikke i samme grad med på de autonome unges melodi. Det har Michael Kristiansen en glimrende analyse af i dag i Berlingske Tidendes SPIN-OFF-klumme. Kristiansen mener, at med 24timers kanalen TV2 News kan de stenkastende unge ikke i samme grad bortforklare deres egen opførsel med ”politibrutalitet”, for mediernes nære tilstedeværelse og tættere dækning af sagen gør ,at myter om politiets påståede ”vold mod de unge” ikke kan opstå, når dokumentationen mangler. Dermed har de unge autonome og med dem deres forældre, hvor flere af dem åbenbart er veteraner fra BZ-bevægelsen, som i dag er organiseret i den såkaldte ”forældre mod politibrutalitet”-forening ikke rigtig noget at have deres kritik i.

Ikke dermed sagt, at medierne ikke stadigvæk leverer mikofonholder-journalistik. Fx er der en gammel BZ’er, René Karpantschof, som hævder at være sociolog og PhD-studerende og altså en slags skatteyderfinansieret videnskabsmand. Han siger dog præcis det samme som de unge autonome: De voksne har taget deres hus, og nu må samfundet naturligvis bære konsekvensen i form af stenkast mod politiet, afbrændte biler og barrikader i gaderne. Det er altid underforstået i disse interviews, at det er altså helt ok og nærmest naturligt, at det sker. Manden er interessant for medierne, fordi han hævder at repræsentere videnskab på området, men det jeg hører, er bevidstløst ukritisk propaganda. Det er mig en gåde, at medierne stadigvæk finder hans synspunkter interessante, når de blot kan spørge de autonome selv. Det er de i øvrigt ikke længere helt så vilde med, for de risikerer bank, har flere journalister fortalt. En enkelt Nyhedsavis-journalist Rene Fredensborg tog konsekvensen af det og gik for en kort periode over på de autonomes side. Han er dog siden blevet suspenderet.

I går i TV-avisen havde man fire pro-Ungdomshus-folk til at være med i debatten. Kun to repræsenterede det kæmpestore flertal af danskere, som ikke mener, at de unges metoder og kamp er ok. Studieværten Anders Bech-Jessen var derimod fair og kritisk og fik dermed balanceret debatten en smule.

I Jersild og Spin leverede Henrik Qvortrup lørdag aften en vurdering af ungdomshus-sagen set i landspolitisk perspektiv. Essensen af analysen er, at det kun er i København, at der nogensinde har været målelig opbakning og forståelse for, hvad der hidtil er foregået i og omkring Jagtvej 69. Hvis Socialdemokratiet i København ligger under for en politisk kamp ført med brosten, så vil det skade partiets forhold til vælgerne, især på landsplan. Her taler vi formentlig om midtervælgere – ofte middelklasse, og hvor mange bor i Jylland. Havde Ritt Bjerregaard givet sig i sin tid i forhold til de unge autonomes krav, ville det have været en katastrofe for Thorning. Helle Thorning-Schmidt giver sig heller ikke en tøddel. Der var ikke et gran sympati at spore, da S-lederen forleden bad politiet rydde S-hovedkvarteret for de autonome, der midlertidigt havde besat det. Et klart signal til alle midtervælgerne om, hvor Thornings sympati ligger, nemlig hos borgerne på Nørrebro og politiet.

Ritt Bjerregaard har hidtil holdt en mulighed for dialog åben med de unge, men de har åbenbart organiseret sig på en måde, så de ikke kan træffe beslutninger og/eller indgå kompromiser. Det er enten Ungdomshuset på Jagtvej eller intet. Nu ligger de unge autonome så, som de har redt. Ritt har vist forhandlingsvilje. Det er i øvrigt spørgsmålet, hvorvidt Ritt Bjerregaard mister politisk opbakning hos vælgerne på sin håndtering af sagen. De unge autonome og deres politiske kamp har i realiteten kun opbakning hos Enhedslistens og SFs politikere plus den sædvanlige række venstrefløjskoryfæer som Erik Clausen m.v. Hvis Ritt Bjerregaard omvendt lader sig trække rundt med de unge, der tidligere huserede på Jagtvej 69, så vil det kunne fortolkes af V-kulturborgmester Martin Geertsen og andre hardlinere som et knæfald for volden. Så dum er Ritt Bjerregaard ikke. Derfor er jeg enig med Politikens Peter Mogensen i hans vurdering af, at Ritt Bjerregaard nu spiller spillet på en måde, hvor hun selv sætter dagsordenen og har en chance for at vinde et forhandlingsspil om et nyt hus. De unges overtagelse af et nyt hus, vil dermed ske på helt andre betingelser end før.

Gad vide i øvrigt, hvilken bydel der mon vil have de unge som naboer? Beboerne i det ulykkelige område omkring skolen i Stevnsgade kan i hvert fald droppe det med at tegne forsikringer på biler osv., og lejlighederne falder sikkert også i pris.

Der er nu gået 25 år siden, at de unge fik brugsretten til Jagtvej 69. Nu er det slut. Medierne er ikke længere med på vognen, og den politiske situation i Danmark og tiden er ikke længere sådan, at folk automatisk synes, at det er indlysende rigtigt at bruge vold som politisk våben for at få et ungdomshus.

For venstrefløjen må denne dag, hvor Jagtvej 69 rives ned være en sort dag, der tydeligt viser, hvor lidt indflydelse de har i dansk og åbenbart også på nogle afgørende områder i københavnsk politik.

Det er næsten symbolsk, at Enhedslistens bedste kort MF og mediedarling Pernille Rosenkranz-Theil på denne dag annoncerer at hun dropper politik for en periode.