Der er noget H.C. Andersen-agtigt over situationen med Bendt Bendtsen i går. "Partiets unge blomster KU’erne" insisterede - ligesom den lille dreng i "Kejserens nye klæder" - at sige tingene som de er: Med Bendtsen som formand får K ingen fremgang.
Ræsonnementet er jo klart for alle:
Bendtsen stoppede "værtshus-slagsmålet" i sin tid og har ført K til regeringsbænkene. Han er derfor sikret en hædersplads i partiets historie som redningsmanden, der fik rettet op på partiet og fik K i regering. Men nu er tiderne altså anderledes, fordi K’s ambitioner bør være større og partiet har de personer på hånden, som kan føre partiet til ny storhed.
Pludselig blev der i går sat spotlight på mandens begrænsninger, og debatten om Bendtsen vil ikke dø. I fysik ville man tale om en ”irreversibel proces”. There is no way back!
På TV2 i går kunne man se en dybt rystet konservativ partiformand i en meget uvant defensiv situation, der tydeligvis pinte ham og hvor han nærmest klynkende overfor journalistkorpset på Christiansborg insisterede på, at der altså var tale om et ”mediestunt” fra KU’ernes” side, og at den kritiske borgmester var et ”hår i suppen”. Han forsøgte at være nonchalant, men det lykkedes slet ikke.
Der er flere hår i suppen, forstår man på Berlingske Tidende i dag, men de øvrige K- borgmestre m.v. ønsker ikke at lægge navn til kritikken. Det forhold gør så ikke de konservative ledelsesproblemer på langt sigt mindre. De bliver sådan set bare fejet ind under gulvtæppet.
”Brandslukning” kaldte Jyllands-Postens reportere rammende de konservatives manøvrer i går på Christiansborg. Begge kronprinsesserne gjorde deres bedste for at udtrykke deres harmdirrende indignation så klart og så hurtigt som muligt. Formentlig dybtfølt og i en fælles pressemeddelelse, så der blev lukket mest muligt ned for spekulationer. Det ændrer bare ikke på, at kritikerne i det konservative parti har ret i deres analyse. Det havde de går, det har de i dag og om to år medmindre, at Bendt Bendtsen indser sine helt tydelige begrænsninger og går af.
Bendtsen holder pladsen varm for to kandidater, der hver især eller sammen ville kunne gøre det betydeligt bedre end han. Det viste TV2 og Megafons meningsmåling jo også. Hvor mange partiledere på Christiansborg kan som Bendt Bendtsen kun mønstre en opbakning på kun 48 pct. som partiformand blandt sine egne vælgere? Svar: Ingen. Anders Fogh?? 90 pct. Mindst. Pia Kjærsgaard?. Tæt på 100 pct. Villy Søvndal? 80-90 pct. Selv Marianne Jelved må have højere tal, der i alle tilfælde er tættere på 100 end 50 pct.
Målingen viste i øvrigt, at hele 24 procent af de konservative vælgere foretrækker Lene Espersen som formand, mens 20 procent af de konservative vælgere ønsker Connie Hedegaard på posten. Det er da et kæmpeproblem, at over halvdelen af de konservative vælgere fravælger deres partiformand. Hvorfor TV2s journalister ikke kan læse deres egne meningsmålinger er mig uforståeligt.
K’s spindoktorer kan fjerne debatten om Bendtsens afgang fra avisforsiderne for en tid. I korridorerne og mand og mand imellem vil snakken gå, indtil Bendtsen selv indser, at hans tid er ved at rinde ud.
Nogle spørger: Hvorfor nu? Bør K ikke vente til efter et valg? Omvendt kunne man spørge, hvorfor ikke nu? I god tid før valget. Ingen – og slet ikke nu – tror på at de konservative får fremgang ved næste valg. Respekten for Bendtsen hos vælgerne har længe været lille. Nu er den der ikke engang hos mange konservative. Og den manglende respekt for Bendtsens lederskab og person er efter min vurdering, langt mere udbredt end man overhovedet forestiller sig. Respekten mindskes dag for dag.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Hvis Lene "Overvågning" Espersen bliver formand for K, så Gud hjælpe os alle! Hun vil ikke helme før alt og alle er buret inde, først da vil hun føle, at hun og lille Magnus er sikre.
Connie Hedegaard ... Uha, så næsten hellere Svend Auken.
Brian Mikkelsen og hans utallige kanoner ...
Problemet for mig at se, er, at K ikke længere har en politisk ide. Partiet forfaldet til ren opportunisme, som Balder var inde på i en kommentar forleden.
Jeg har efterhånden meget svært ved at få øje på partiets eksistensberettigelse som andet end stemmekvæg i Folketingssalen. Hvor adskiller de sig i praksis fra Venstre? (Som jo i parentes bemærket heller ikke er, hvad de har været.) Skattelettelser? Jo, op til næste valg vil Anders Fogh nok finde en håndfuld milliarder som K så kan tage æren for bliver brugt på at sætte skatten ned. Og så har Fogh fred og ro i fire år mere.
Hej jarl
Jeg har normalt stor respekt for dine analyser, men mener her, at du er forkert på den.
INGEN konservative (mindst af alt de to kronprinsesser) har nogensomhelst interesse i, at BB går nu - og derfor heller ikke i, at denne sag bliver taget op.
To år til næste valg er bestemt ikke lang tid i politik... - og i øvrigt kan vi realistisk set aller-senest forvente valg i efteråret '08, hvilket betyder, at AFR kan finde på at udskrive det allerede fra om ca. ét år (og man skal ikke undervurdere hans lyst til at udskrive det på et tidspunkt, hvor de konservative er svage for at styrke sig selv).
Med andre ord ville det være helt hen i vejret for BB at gå nu. Hvem i alverden går også som partiformand mens vedkommende er i regering?
Selv hvis arvefølgen var på plads ville det være en bizar situation, og det ville være svært for en ny leder at få partiet under kontrol i tide til næste valg.
Og som det ser ud nu er arvefølgen jo på ingen måde på plads. Nu ville BB's exit udløse en kamp mellem CH og LE - og de er meget forskellige: Førstnævnte tænker i principper og appelerer til RV's vælgere; mens sidstnævnte tænker pragmatisk og appelerer til DF'ere.
Uanset hvem af de to, der ville vinde magtkampen, ville vedkommende ikke kunne nå at få partiet på ret kurs til næste valg. Derfor ønsker de begge to da også, at BB skal gå umiddelbart efter et valg, således at de har længst mulig tid til at forberede sig.
Det bedste BB kan gøre for K er at blive hvor han er til regeringen ryger; eller K får en kæmpe valglussing. hvis heldet er med K, så vil udviklingen i mellemtiden bevirke, at den ene af de to kronprinsesser ikke længere er i spil, så den anden kan kåres uden modkandidat og uden splittelse (husk på, det ikke er længe siden, Brian blev omtalt som kronprins).
Vedkommende vil så have næsten 4 år til at overstå evt. magtkampe og samle støtte blandt vælgerne.
Hej anonyme ven,
Mange tak for et rigtigt godt bidrag med en hel række indlysende og gode argumenter for, at Bendtsen bliver på posten så længe som muligt. Det er en analyse, som jeg et langt stykke hen ad vejen sagtens kan erklære mig enig i. For en uge siden.
Det eneste spørgsmål jeg ikke synes, at du besvarer, er nemlig selve præmissen for min konklusion. Debatten om Bendtsens fremtid og ledermæssige begrænsninger vil fortsætte og vil blusse op fra tid til anden. Ikke mindst i en valgkamp. TV2s meningsmålinger viser jo at mere end halvdelen af den konservative vælgere foretrækker en anden formand end Bendtsen. Det er da ikke noget journalister, vælgere og andre godtfolk lige glemmer med det samme.
Jeg er dog helt enig i, at ingen har interessere i, at Bendtsen går lige her og nu.
Et valg i efteråret 2008 er også mit bedste bud.
Hvem går som partiformand, når man er i regering? Der er et par eksempler fra udlandet som Tony Blair og Ingvar Carlson. Men hvis det var i konservativ interesse, så kan man vel ikke udelukke at en partiformand vil ofre sig for partiets ve og vel.
Hvorfor vil det være svært at få partiet ”under kontrol” inden valget? Hvis man gennemførte en urafstemning, som S havde stor succes med, så kunne K jo vende det til sin fordel. Problemet er vel nærmere, at det er Ks folketingsgruppe, som reelt set vælger en partileder. Første efterfølgende bliver vedkommende valgt på et landsråd som formand. Hvis K foretager en åben demokratisk proces, så kunne man da håbe på at alle ansvarlige MF’ere mv. ville acceptere en valgt partileder. Men jeg indrømmer, at K’s partihistorie ikke er med mig her.
Jeg kan heller ikke forstå hvorfor K skal vente to eller fire år med at slippe af med en partiformand, som halvdelen af de konservative vælgere fravælger. Det er det centrale i diskussionen – set fra min synsvinkel – og efter otte år, tror jeg simpelthen ikke på at Bendtsen har flere overraskende superevner i ærmet, som ikke har åbenbaret sig.
Endelig – og det er vel heller ikke uinteressant i denne sammenhæng - så har Bendtsen ladet folk på Christiansborg forstå, at livet som partileder er hårdt for ham og at han i hvert fald i perioder ikke umiddelbart trives godt i jobbet.
Men endnu engang tak for et godt bidrag, som kvalificerer diskussionen. Vi behøver gudskelov ikke at være enige. Herligt med fint modspil!
mange hilsner
Jarl
Send en kommentar