Begyndelsen til enden på Bendtsen

”Endelig”, tænkte jeg, da jeg læste på Berlingskes hjemmeside, at den konservative borgmester i Allerød, Eva Nejstgaard, og KU-formanden Kasper Hülsen sagde det, som mange længe har tænkt:

At Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen slet ikke er den rette mand som leder af Det Konservative Folkeparti, hvis partiet skal have fremgang.

Berlingske skriver i dag :

For første gang i Bendt Bendtsens otte år lange karriere som formand for Det Konservative Folkeparti, siger ledende partifæller åbent, at Bendtsen ikke er den bedste til at sikre de Konservative øget opbakning fra vælgerne.

- Bendt Bendtsen har gjort det udmærket med at skabe ro i baglandet, men vi skal videre, og derfor er vi nok nødt til at tage den her diskussion,« siger Allerøds konservative borgmester, Eva Nejstgaard.

Konservativ Ungdom holder i weekenden landsråd og vil i den forbindelse lade de delegerede stemme om, hvorvidt justitsminister Lene Espersen eller miljøminister Connie Hedegaard er den bedste afløser for Bendtsen. Ifølge KU-formand Kasper Hülsen ville begge være bedre til at skabe fremgang.

I den analyse er jeg enig, og der tror jeg nok, jeg ville pege på Lene. Men både Connie og Lene er knaldhamrende dygtige,« lyder Eva Nejstgaards kommentar til KUernes initiativ.

Eva Nejstgaard er i øvrigt ikke den eneste K-borgmester, som mener, at det er på tide med et skifte på lederposten. Det er et udbredt synspunkt hos flere af de konservative borgmestre og formentlig også hos konservative vælgere og tillidsfolk.

Hvorfor?

Bendtsen er ingen billetsælger, og han giver på ingen måde indtryk af, at være en leder båret af hverken intellekt, karisma eller retorisk vid. Bendtsen er placeret i et teknisk kompliceret erhvervsministerium, og her udstilles hans beherskede uddannelsesmæssige baggrund og faglige færdigheder, så han fremstår lidt latterlig. Havde han siddet i et mere rent holdningsministerium som fx kultur, undervisnings eller justitsministeriet havde han haft det lettere med at få respekt. Bendtsens stærke sider – det jævne, folkelige og umiddelbare – trænger nemlig i baggrunden, når manden belærer den del af befolkningen, som faktisk interesserer sig for globaliseringen for dens konsekvenser og udfordringer. Den anden del, som han faktisk kommunikerer fint med, er bedøvende ligeglade med globaliseringen.

Der er og har aldrig været nogen større respekt for Bendt Bendtsen som politisk leder. Indflydelsen ligger det også tungt med. Tydeligst når man ser på de konservative krav om skattelettelser, som ikke bliver til noget.

Alle kan se Bendtsens begrænsninger som politiker, men ingen konservative tør sige det offentligt. Før nu.

De konservative ministre har åbenbart også svært ved at få øje på Bendtsens kvaliteter som toppolitiker:

Berlingske har bl.a. spurgt kulturminister Brian Mikkelsen:

Er Bendt Bendtsen den bedste billetsælger i Det Konservative Folkeparti?

- Den bedste billetsælger er en kombination af mange ting. Det er både at være en god leder, at kunne kommunikere budskabet og at kunne stå for nogen vanskelige sager. Det er jo alt andet lige en vanskeligere position, han har som erhvervsminister at skulle sælge dankort og administrative forenklinger og alt muligt andet i forhold til at tale rene linjer på mange andre områder, siger Brian Mikkelsen.

Det er altsammen rigtigt, men man kan undre sig over, hvorfor Mikkelsen ikke bare svarer "ja" på spørgsmålet. Måske fordi, at Mikkelsen har indset det samme, som alle os andre mht Bendtsens "billetsælger-evner".

Hvor længe holder Bendtsen så?

Han kan sove roligt i hvert fald for en tid. Hverken Connie Hedegaard eller Lene Espersen har interesse i at starte et slagsmål om lederposten, mens partiet er regering. De risikerer selv hård intern kritik og modstand, hvis de pønser på det. Konservative tillidsfolk ønsker mindst af alt ballade ligesom i 1990’erne. Ydermere er det stærkt tvivlsomt, om begge de to kvinder er interesseret i at overtage ledelsen af partiet lige her og nu.

En Lene Espersen stod ikke i forreste række, da der var ballade sidst. Hvordan det end går med leder-ambitionerne har hun for øje, at der også skal være plads til hende efter et formandsvalg. Bla. derfor har hun kastet sig ud i et langt forsvar af Bendtsen til Ritzau onsdag formiddag, så hun fremstår mere katolsk end paven.

Det har hidtil heller ikke været Connie Hedegaards stil at kaste sig ud i interne slagsmål. Derfor kan man meget vel forestille sig, at den dag, hvor Bendtsen går af, har man internt handlet ledelsesposterne af. Mit bud er, at Connie Hedegaard bliver formand, mens Lene Espersen – hvis hun er ligeså loyal, som hun har været i sin ministertid – bliver tilgodeset på en eller anden måde. En ny leder har også brug for Lene Espersen.

Centralt i spillet står Brian Mikkelsen. Det er hans stemme, der bliver afgørende for, hvem af de damer, som bliver partileder.

Bendtsen og det konservative folkeparti kan gøre sig selv den tjeneste at sørge for, at der bliver skabt ro i partiet i forbindelse med et lederskifte. Fx kunne han annoncere sin afgang nu, så en ny leder kan stå i spidsen for partiet inden næste valg.

Måske skulle de konservative tage ved lære af socialdemokraterne og SF, som lod medlemmerne afgøre sagen ved en urafstemning. Det vil styrke en kommende leders mandat og skærme vedkommende for interne angreb. Forløber processen på en god måde, som man så det med formandsvalget mellem Helle Thorning-Schmidt og Frank Jensen, så kan de konservative faktisk gå styrket ud af en ”formandskamp”. Det ville i givet fald være første gang i det konservative folkepartis historie, at det skete.