Statsministerfrue-satsning gør Fogh sårbar

Statsminister Anders Fogh Rasmussens kone, Anne-Mette, bliver nu kørt yderligere i stilling som førstedame. Hun kan nemlig hjælpe ham med at generobre de kvindelige vælgere, han mister til Helle Thorning-Schmidt, mener eksperter ifølge Fyens og Nordjyske Stiftstidende:

- Det er overhovedet ikke tilfældigt, at hun pludselig optræder meget i medierne. Tværtimod bliver hun i øjeblikket kørt i stilling som førstedame, siger Henrik Qvortrup, som mener, at det er et smart træk. For ifølge Qvortrup bunder Foghs problem med de kvindelige vælgere i, at han virker maskinel og efterhånden har fået påhæftet et ry om, at han kun har fokus på økonomi, militær og krig og desuden mangler forståelse for, at andre har anderledes prioriteter end han selv har.

Der er ikke meget at føje til Qvortrups rigtige analyse, men statsministeren skal passe på, han ikke overspiller førstedamekortet.

Det åbner nemlig op for, at pressen går statsministerfruen efter i kortene på en helt anden måde end tidligere. Hidtil gik BT med en stort opsat artikel i efteråret tættest på, hvor avisen beskrev ægteparret Fogh Rasmussen som værende "fremmede" for hinanden m.v. Den slags privatliv-snagen inviteres der yderligere til, hvis Fogh sender konen på banen fx som en anden Jaqueline Kennedy i et bevidst forsøg på at udnytte hendes person i politisk øjemed. Dette træk vil nemlig i nogles øjne legitimere pressens dyneløften, hvis Anne-Mette Rasmussens ses som et aktiv, der reelt sikrer manden fire år til i statsministerstolen.

Efter min vurdering vil pressen dække Fogh og fruens gøren og laden på en hidtil uset nådesløs måde, og hvis der rent faktisk en dag er ”noget at komme efter”, så skal Anne-Mette Rasmussen ikke længere regne med særbehandling. Denne risiko må man forvente, at statsministeren har vurderet, før han sender fruen i felten for dermed på en eller anden måde at skærpe Foghs profil hos den feminine del af vælgerkorpset.

Sidst statsministerfruen var på forsiden af aviserne, blev hun stærkt kritiseret for at lade sig fotografere med en falsk Louis Vuitton-taske. Det er ulovligt at købe kopivarer, og det burde statsministerfruen vel egentlig have opdaget, da hun i sin tid købte tasken. Politisk er det pinligt, fordi statsministeren sjældent går af vejen for at optræde moraliserende og belærende. Oven i denne sag kom den stille latterliggørelse af Anne-Mette Rasmussen, for meget kan man sige om Helle Thorning og hendes berømte Gucci-taske, men den var i det mindste ægte!

Anne-Mette Rasmussen er ifølge Fogh ”anti-spin”. Det er sikkert rigtigt, men jeg er dog ikke sikker på, at satsningen med at bruge hende i valgkampen er fornuftig. Der er simpelthen for mange risici forbundet med det, og det undrer mig at "kontrolfreaken Fogh", som altid spiller på det sikre, rent faktisk tør udsætte sin kone og sig selv for det. Det gør han formentlig kun, hvis hun bliver ekstremt forberedt og styret af spindoktorer og medierådgivere.

Anne Mette Rasmussen har før ytret sig politisk om flygtningebørns vilkår i asylcentre i en bog om førstedamer, der udkom for et par måneder siden, og det gav anledning til en del mislyde i pressen. Senere undskyldte hun sig med, at hendes udtalelser var fem måneder gamle, og at der siden var sket en masse for at rette op på forholdene på asylcentrene. Ingen tvivl hersker i mit sind, at statsministerens kones holdninger dengang kom fra hjertet samtidig med, at rådgiverne i statsministeriet snorksov i timen. Derfor spår jeg, at en ekstra skatteyderbetalt pressemedarbejder i statsministeriet får lov at være støttepædagog for Anne-Mette Rasmussen. Dermed risikerer man, at det charmerende ved statsministerfruen - hendes umiddelbarhed og især spontanitet - går fløjten. Når vælgerne og medierne gennemskuer det, hvad er der så tilbage? Det bliver spændende at følge.

Èn ting er i hvert fald sikkert: Anne-Mette skal gøre sig klar til at læse flere avisartikler med stærkt kritiske overskrifter og et indhold af ubehagelige snagen og alskens rygtedannelse om parrets privatliv. Jeg gad vide, om det virkelig er det værd? Se og Hørs redaktør Henrik Qvortrup ved da om nogen, hvad han taler om. Berømt/berygtet i det politiske miljø er jo netop en Se og Hør-artikel fra et par år siden om Foghs ”hemmelige ven”. Mon Qvortrup i øvrigt kan undgå at lægge spalteplads til mere ”hyggesladder” om sin gamle chef i sit ugeblad? Sikkert ikke. Dermed bliver det formentlig sværere for ham at spille rollen som meget brugt, indsigtsfuld og dygtig kommentator for de ”fine” morgenaviser.