Helle on the trail

Hvad laver Helle Thorning-Schmidt, mens ”Kaj Holger” a.k.a Anders Fogh Rasmussen styrer Danmark? Hun er ude og møde vælgere. She’s on the campaigntrail, som de siger overthere. BT har i dag en reportage, der fint viser, hvordan S-lederen bruger sin tid. Som gammel kampagnerotte, må jeg løfte på hatten og vise min respekt til Thorning og hendes kampagnehold. De gør det helt rette. Helle T møder vælgere på gymnasier, arbejdspladser m.v. Hun ses i situationer, hvor S’s leder tager kegler på sin sympatiske fremtoning. Det er mennesket Helle T, der vinder sjæle for Socialdemokraterne og fremstår i vinder-situationer plus at hun selv får daglige succesoplevelser. Venlighed, smil og glade ansigter giver selvtillid, og det er et uundværligt brændstof for enhver sand campaigner. Og campaigning, det er lige, hvad Thorning gør nu. Møder vælgerne, hvor DE er. Lytter til DEM. Hører om DERES problemer. Derved fremstiller socialdemokraterne også et billede af en Thorning, der møder folk. Får trykket deres hænder så at sige – ”press the flesh” – som det hedder på kampagneamerikansk – mens Fogh sidder på sit kontor inde i Prins Jørgens Gård langt væk fra almindelige menneskers problemer og virkelighed… Det er nu næppe en fælde, som Fogh går i på langt sigt.

Undervejs rundt for at "møde folket" samler S-lederen råstyrke og erfaring sammen, til når det rigtig går løs i valgkampen. Hvis Thorning i stedet havde muret sig inde på Christiansborg, ville hun være blevet fedtet ind i al det daglige fnidder-fnadder, der foregår der. De daglige politiske markeringer har hun jo ordførerne til at ordne, og telefonen er opfundet, hvis et eller andet kræver hendes tilstedeværelse på Slotsholmen.

Man må komplimentere spindoktor Lars Kaspersen og resten af S-strategerne for at udnytte Helle Ts fordele maksimalt og for at skjule manglerne bedst muligt.

Henrik Qvortrup har igen i dag i Berlingske en rigtig analyse af Helle Thornings svagheder. Han og mange har ret i, at Fogh stadigvæk er storfavorit til at vinde næste valg. Men en anden vigtig pointe, som Qvortrup også understreger i klummen "Spin-off" er, at Helle Thorning er gået fra at være én, man regnede med, snart selv kastede håndklædet i ringen til en trussel, som Fogh selv tager alvorligt:

Selv Anders Fogh har tænkt tanken og vurderet den som realistisk. Ellers havde han næppe skruet sig så højt op retorisk, da han for et par uger siden erklærede det omsonst at mødes med en Helle Thorning uden tilhørende politik.
Ideen var selvfølgelig at sætte Socialdemokraterne under pres og bringe sig selv tilbage i offensiven. Men udførelsen var næppe så heldig. For mon de kvindelige vælgere, som Fogh så gerne vil appellere til, brød sig om den far-agtige, oppe-fra-og-ned-agtige form? Uanset hvad: Statsministeren fik afsløret sig selv som én, der nu for alvor frygter Thorning.
Hvad han så nok også gør. Han er klar over, at såvel Thornings køn som hendes uerfarenhed paradoksalt vil låse ham. Forstået på den måde, at han simpelthen vil kunne tillade sig mindre i de afgørende dueller. Problemet for Fogh er, at vælgerne nemt vil opfatte ham som upassende patroniserende i forhold til Thorning – også selv om han blot udkæmper en reel, politisk fight. Under valgkampen vil Fogh ikke kunne udnytte sin politiske styrke for fuld skrue, og retorisk vil Thorning faktisk kunne tillade sig en hel del mere end ham.

Før folk kaster op over, at jeg kanoniserer Helle Thorning-Schmidt her på bloggen, så lad mig lige endnu engang slå fast, at jeg ikke deler hendes politiske udgangspunkt. Alle dem af os, der stadig tør kalde sig liberale bør dog være glade for, at en socialdemokratisk leder for første gang i nyere tid har taget skattestoppet til sig. Det gør, at vi ikke har så meget at miste på valgdagen, ved at vælge sofaen frem for Anders Fogh, som har kastet vrag på liberalismen og nu åbenbart bare vil fylde taburetten ud længst mulig sammen med Claus Hjort.