Presset ligger på R

Der er mange måder at få indflydelse på. Når andre politiske partier annekterer ens politik, så er det en stor sejr – i hvert fald på kort sigt. Blandt skattestoppets modstandere kan man kun tælle Enhedslisten og de radikale. Resten af partierne er enten for skattestoppet eller accepterer skattestoppet. For skatteskeptiske vælgere, som denne blogger, er det derfor en god nyhed, at SF’s formand Villy Søvndal nu accepterer skattestoppet. Ikke fordi, at det er en blomst, der er groet i hans have, men fordi han ligesom S har indset, at skattestoppet og 24-årsreglen er nødvendigt, hvis befolkningen skal overtales til et regeringsskifte. Det er en meget stærk formand, der kan gøre det. Man kan nærmest tale om en ”omvendt Fogh”.

Da Holger K. var formand for SF, var Søvndal den, der truttede rent i trompeten med de socialistiske synspunkter. Den sociale massegrav var lige rundt om hjørnet, og Søvndals stemme dirrede af social indignation, hver gang han skulle kommentere ”nedskæringer” på det sociale område. Da Holger K. smed tøjlerne, var Søvndal klart venstrefløjens kandidat og vandt komfortabelt formandskampen over ”højrefløjens” kandidat Pia Olsen.

Villy Søvndals ry på Christiansborg er i øvrigt godt. Manden er respekteret for sine ubestridelige retoriske evner, men han er også bredt afholdt for sin charme, lune og selvironi. Men han er også stærk, når han kan dreje SF til at acceptere en højreorienteret dagsorden. Da han selv repræsenterer venstrefløjen i partiet, så er det svært at se, hvor kritikken skal komme fra? Det er lidt som da højrehøgen og kommunistbekæmperen Richard M. Nixon tog til Kina for at møde formand Mao. Ham kunne ingen beskylde for at være rød. Det samme med Søvndal, bare med modsat fortegn. Det er kun den venstreorienterede Søvndal, der kan få SF til at acceptere 24-årsreglen og skattestoppet. Siden hen er SF blevet nævnt som seriøs partner i en S-SF-R-regering. En måling i Politiken i Søndags viste at 61 procent af SF’s vælgere foretrak denne koalitiion. Den sidste tredjedel foretrak S-SF-koalitionen. Søvndal har altså også sine vælgere bag sig. Det er en formidabel præstation!

Marianne Jelved fortsætter kursen med at male sig op i hjørnet den ene dag, hvorefter hun den næste rækker ud til et samarbejde med S. Bare ikke om politikken. Eller også bliver hun snigløbet af Naser Khader, der afviste at deltage i et samarbejde med SF. Det ville føre til, at Danmark gik fallit, mente han. På et eller andet tidspunkt må de radikale tage et opgør med Naser Khader, der afklarer hans fremtid i partiet. Denne blogger vurderer, at det trækker op til en ”Erhard Jakobsen-situation” med et nyt liberalt parti, med Naser Khader som formand. Det vil i sig selv gavne Foghs chancer for at fortsætte.

Ansvaret for, at det ikke vil ske, ligger på Marianne Jelved og Co. Helle T og Villy Søvndal har leveret deres del. Det er nu de radikales ansvar, at oppositionen står samlet før et valg, så ”alliancen til venstre” fremstår som et reelt alternativ til Fogh. Ellers bliver det simpelthen for let for Fogh.