torsdag, april 12, 2007

Erhvervsbloggen - portrætter af erhvervslivets topledere

Kære læsere af Jarls Blog - tillad mig at bringe et lille reklameindslag:

"Erhvervsbloggen" er foreløbigt (og i al beskedenhed) et lille kompendium af egne artikler med portrætter af en lang række af dansk erhvervslivs absolutte topnavne. Læs om den sky Lars Kann-Rasmussen fra pengemaskinen Velux, tøjmilliardæren Troels Holch Povlsen, Bestseller, Jess Søderbergs for tiden mest sandsynlige efterfølger i chefstolen på Esplanaden Eivind Kolding A.P. Møller-Mærsk, netværkskongen Fritz Schur, Danfoss' wunderkind Niels B. Christiansen, kongen af Strandvejen, slotssamleren Stig Husted-Andersen, dansk byggeris grand old man Finn Harald Simonsen, Kjartan Langvad fra den intellektuelle ingeniørfamilie bag entreprenørkoncernen Pihl, Aalborgs store søn, erhvervsikonet, developerkongen Thorkild Kristensen, Herman Sallings efterfølger i Dansk Supermarked Gruppen Erling Jensen og naturligvis den største af dem alle: Mærsk Mc-Kinney Møller.
Alle artikler er blevet bragt i det hedengangne ugemagasin "Fokus" i perioden 2006-2007. En enkelt portrætartikel er hidtil ikke blevet bragt, nemlig et portræt af formentlig dansk erhvervslivs mest beskedne topleder, Tom Kähler fra Rockwool.

9 kommentarer:

Andreas sagde ...

Hvornår går du "independent" og får dit eget domæne? Det er af mange grunde federe.

jarlcordua.dk/blog for eksempel. Jo længere du venter, jo mere smertefuld bliver overgangen. Men en blogger-blog virker altå en kende amatøragtig. Det kan jeg godt tillade mig at skrive, for det ved vi begge to du ikke er.

Tillykke med det nye billede i øvrigt. Jeg må desværre sige jeg bedre kunne lide det gamle. Det viste rebellen. hvor det nye viser slipsedyret.

Hmmm. Det blev vist bare til et par sure opstød. Håber du klarer dem :)

Jarl Cordua sagde ...

Hej Andreas,
Tak for dine (gode) kommentarer, som jeg bestemt tager alvorligt!
Mange hilsner
Jarl

Anonym sagde ...

Jeg er helt enig med Andreas. Billedet er mere valgplakatsmateriale end blog. Indlæggene er dog som altid af høj kvalitet.

Andreas sagde ...

Jarl

Du kender måske denne her:

http://www.useit.com/alertbox/weblogs.html

Jacob Nielsens råd til bloggere.

Hvis ikke bør du kigge på den. Den er efterhånden ved at være lidt gammel (i internetsammenhæng), men den er bestemt stadig god.

Punkt 10 er særligt relevant for min tidligere kommentar.

Jarl Cordua sagde ...

Benny!

Det gør altid indtryk, hvad ens læsere mener. Jeg hører dog lidt forskellige rundt omkring. Beslutning om billedet træffer jeg senere ;-)

Andreas,

Det er nogle kloge ord i April. Du har helt sikkert en pointe :-)

Og fedt at I har en mening om min blog.

God weekend til jer og alle øvrige læsere.

Andreas sagde ...

Du kan jo altid have et eller to pressebilleder liggende. Fx under en "Om" side. I fald en avis eller andre skulle få brug for det.

Så kan du vælge lidt friere til forsiden.

Anonym sagde ...

Hej Jarl

Billedet er godt - ingen tvivl om det. Det er dog også meget officielt - især på en "afslappet" blog som denne. Men vi får jo nok snart lejlighed til, at se det i andre sammenhænge.

God weekend til dig også!

Benny

Anonym sagde ...

Jeg synes nu ikke det er så tosset, at Jarl langt om længe er tådt ud af gymnastiktøjet. Det gav ligesom associtioner til Ole Thestrups galnsrolle, som gymnastiklærer i Busters Verden. Uden sammenligning iøvrigt. Men derudover synes jeg at den virkelige rebel kommer inde fra - og intet har med pålædning at gøre. Nogle af de mest reaktionære mennesker, der findes i dag, er de gamle 68ére, der nægter at tage noget pænt tøj på når deres børn har inviteret til kæmpe flot bryllupsfest.
Om det bliver her på bloggen eller andre stder, med eller uden mørk blazer - så fortsæt det fantastiske skriveri. Jeg følger det med største fryd.

Anonym sagde ...

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det er bedst at have et rebel-foto eller et officielt foto på en blog. Men det nye billede er altså bare flot, og det er ikke et billede af en ligegyldig politiker på en valgplakat, som Benny skriver - der er karaktér i de øjne, og det har politikere aldrig. De smiler kun sukkersødt.

Men Andreas har ret i, at du skal have en ny blogadresse. Simpelthen fordi blogspot-systemet ikke har den feature, at man kan se seneste læserkommentar. Det gør det svært for læserne at følge med i, hvad andre læsere har bidraget med af nyt, selvom de andre læsere nogen gange er næsten lige så interessante som bloggeren. Jeg tror, du vil opleve, at læsernes aktivitet stiger betydeligt, når de bedre kan følge med i, hvad de andre læsere har skrevet, og det vil igen generere flere besøg og mere læseraktivitet.